lørdag den 2. januar 2021

Queen Kelly (Erich von Stroheim, 1929)


Gloria Swanson og Walther Byron (kilde: https://www.rottentomatoes.com/)

♥♥♥♥♥♡

Queen Kelly var Erich von Stroheims sidste film som instruktør. Den var finansieret af Gloria Swanson, som specifikt ønskede Erich von Stroheim som instruktør. Filmen var - naturligvis – stort anlagt, og planlagt til en varighed på 5 timer. Som sædvanlig kunne budgettet ikke overholdes, Erich von Stroheims berømte og berygtede fokus på, at alle detaljer var i orden, blev alt for kostbart, han blev fyret.

Interesserede kan læse mere om filmen her: Queen Kelly - Wikipedia

Kino International erhvervede I 1985 rettighederne til filmen, og udsendte en DVD både med den rekonstruerede film (101 minutter) inklusive stills og tekst til at beskrive dele, som ikke er filmet, og bonusmateriale, bl.a. den alternative slutning som Gloria Swanson fik produceret, for at kunne udsende en ”færdig” udgave i 1932.

Prins Wolfram (Walther Byron) skal mod sin vilje giftes med den gale dronning Regina V af Kronberg (Seena Owen). Under en militærøvelse møder han en gruppe kvinder fra et kloster og falder hovedkulds for Kitty Kelly (Gloria Swanson). Samme nat bortfører han hende fra klosteret, bringer hende til slottet og erklærer hende sin kærlighed. Dronningen jager hende bort, Wolfram sendes i fængsel, fordi han ikke vil giftes med dronningen, og Kitty forsøger at begå selvmord, men bliver reddet.

I det oprindelige manuskript kommer Kitty derefter til Tysk Østafrika for at besøge sin døende tante, tvinges til ægteskab med Jan på tantens dødsleje, nægter at bo sammen med ham og bliver i stedet ansvarlig for tantens bordel, og får tilnavnet Queen Kelly. Hun bliver forenet med Wolfram til sidst og bliver hans dronning. Der er kun ganske få optagelser fra denne del: Kittys møde med den døende tante, mødet med Jan på tantens dødsleje og det groteske bryllup.

I Swanson-slutningen dør Kitty og filmen slutter med at Wolframs trækker sin kårde ved hendes lig … Denne del er med som bonusmateriale.

Den færdige del, frem til Kittys forsøg på selvmord, er helstøbt og fascinerende. Med Stroheimsk autencitet og detailrigdom oplever vi Wolframs vilde bohemeliv og Reginas ekstravagante og depraverede livsstil. Den uskyldige militærtræning, som tager en uventet drejning. Den spektakulære iscenesættelse af en brand på klosteret, for at kunne få Kitty frem fra sovesalene, og som højdepunkt: kurmageriet på slottet. Det er virtuost filmet, det er stumfilmen, når den er allerbedst.

Stroheim har al den tid i verden, som han skal bruge. Han dvæler ved detaljerne, der karakteriserer personer og interiører. Han anvender galleriet af statister til at kommentere hændelserne, der er masser af sigende ansigtsudtryk eller kropsbevægelser, det er på trods af den sørgelige baggrund en ganske humoristisk film.

Jeg genfortalte handlingen for min kone, og hun synes det lød som stof til en opera! Det synes jeg var meget præcist sagt, det er ikke nødvendigvis kompleksiteten i handlingen, der er afgørende. Det afgørende at der sættes rammer for at nogle sangere/skuespillere kan stråle.

Jeg er en kæmpe Stroheim-fan og elsker filmen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar