 |
| Cary Grant og Mae West (foto: Britannica) |
♥♥♥♡♡♡
Lady Lou (Mae West) synger på Bowery, som ejes af Gus Jordan (Noah Beery), som er meget betaget af hende. Han er dybt involveret i prostitution og falskmøntneri, bl.a. sammen med russiske Rita (Rafaela Ottiano) og hendes kæreste Sergei Stanieff (Gilbert Roland). sidstnævnte bliver straks tiltrukket af Lou.
Blandt Lous mange
herrebekendtskaber er Dan Flynn (David Landau), som gerne vil overtage Gus’
plads ved Lous side og Chick Clark (Owen Moore), som sidder i fængsel for
røveri (diamanter til hende!), og har svoret, at han vil slå hende ihjel, hvis
hun er ham utro.
Lou tiltrækkes af kaptajn Cummings (Cary Grant), som
leder en menighed ved siden Bowery, og ikke virker interesseret i hende.
Chick flygter fra
fængslet, opsøger Lou, og så er der lagt op til en dramatisk afslutning i Bowery.
Politiet dukker op ledet af Cummings,
som er under cover betjent. Lou dræber ved et uheld Rita, som er jaloux pga. Sergeis
interessere for hende. Chick dræber Gus og alle overlevende skurke bliver
anholdt, Cummings fører Lou til en åben hestevogn, fjerner hendes ringe og
placerer i stedet en forlovelsesring.
Det er en pre-code film med masser af action og masser af hurtige replikker. I dag er den interessant fordi det er en af Cary Grant allerførste film (han debuterede i 1932) men først og fremmest pga. Mae West. Det er hendes anden film, hendes første hovedrolle, og hun er forrygende!
Hendes
måske mest berømte replik stammer herfra: "Why don't you come up sometime
and see me?", og det er der rigtigt mange mænd, der har lyst til.
Dobbelttydige bemærkninger med slet skjult seksuelt indhold. Nogle fine
sangnumre. Totalt overskudsagtig i alt hvad hun gør, selv et hændeligt mord får
hun håndteret iskoldt.
Det virker i dag
kuriøst, at den var nomineret til en Oscar for Outstanding Production (bedste
film) i 1934, den korteste film nogensinde i den kategori (66 minutter).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar