lørdag den 26. december 2020

Yngre med årene (Bente Klarlund Pedersen, 2020)


♥♥♥♥♥♡

Bente Klarlund Pedersen har et imponerende cv, se fx Wikipedia, og er fantastisk til at formidle. Hun har bl.a. modtaget Rosenkjærprisen ”for sin evne til "at formidle et svært tilgængeligt videnskabeligt emne": resultaterne af sundhedsforskning”.

Yngre med årene handler om, hvordan man selv kan vælge en livsstil, så man øger sandsynligheden for at leve længere og bevare et godt helbred. Der er ingen garantier, for som BKP skriver er megen sygdom simpelthen sort uheld. Men ved at følge hendes råd, er der videnskabeligt belæg for at sige, at man mindsker risikoen for alvorlig sygdom og øger sandsynligheden for et langt liv uden skranten. Rådene er baseret på videnskabeligt grundlag, og der er en omfattende litteraturfortegnelse.

Hvad skal der så til?

Der er som udgangspunkt KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Man skal først spise når man er sulten, men skal spise varieret, man skal ikke ryge, man må indtage alkohol i begrænsede mængder fordelt over ugen og man skal dyrke motion mindst 30 minutter hver dag og få pulsen op mindst to gange om ugen. Det er dokumenteret, at personer med en KRAM-venlig livsstil i gennemsnit lever 14 år længere.

På en enkel og letlæselig måde redegør BKP for hvert af områderne. Konklusionerne bliver opsamlet løbende i nogle overskuelige råd.

Men der er selvfølgelig også mange andre områder og emner. Jeg har noteret nogle få af konklusionerne, der er mange andre 😊: Kaffe nedsætter risikoen for tidlig død. Drop kosttilskuddene, du opnår højst en meget dyr urin. Sov 7-9 timer hvert døgn.

Så er der den mentale sundhed: ”Fællesskaber, mening i livet - og at kunne glæde sig over livet – holder mennesker sunde.” Nogle af rådene til at styrke den mentale sundhed er: at sove nok, at være fysisk aktiv (det dæmper bl.a. stress og angst), vær mentalt aktiv, vær mindful, vær kreativ, hold sammen på familie og venner, gør noget meningsfuldt og sørg for et stærkt fysisk helbred (KRAM).

BKP kommer også ind på religion, optimisme (ja, optimister lever længere end pessimister), vigtigheden af børn, frivillighed og ærefrygt.

Ærefrygt. BKP beskriver sin følelse, når solen står op over vandet. ”Ærefrygt kalder jeg det i mangel af et bedre ord. Jeg ærer øjeblikket. Jeg frygter det ikke. Det opbygger mig. Det er vigtigt for mit mentale velbefindende, at jeg fra tid til anden bliver blæst omkuld af følelsen af ærefrygt.

BKP kommer omkring det hele på en overbevisende måde. Det er skrevet ganske letlæseligt og udogmatisk, og i fuld respekt for, at det for det enkelte individ kræver en bevidst omlægning af vaner at tillægge sig en livsstil som den, hun beskriver.

Der er ikke nogen simple løsninger, det kræver en indsats og en stærk vilje at tillægge sig de gode vaner. Men indsatsen giver et godt afkast i form af bedre fysisk og psykisk helbred samt et længere liv, det er nok værd at satse på. Og en ekstra bonus er, at verden ikke er sort/hvid, det er ikke alt eller intet (bortset fra at rygning er absolut bandlyst) så man kan sagtens ændre på noget i mindre skala, for at komme i gang.

Jeg føler mig meget klogere efter at have læst bogen. Mange af rådene kender jeg allerede fra alle mulige andre sammenhænge, men nu véd jeg, at de mange konkrete råd er baseret på veldokumenteret forskning, og ikke på ”det virker for mig, så virker det nok også for andre”.

Jeg kan varmt anbefale Yngre med årene til alle der lyst til at få en enkel indføring i, hvordan man kan opnå et længere og sundere liv, på en måde, som man selv har kontrol med.

onsdag den 29. juli 2020

Glasnøglen (Dashiell Hammett, 1930)




♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: The Glass Key (1930).

Jeg har læst den danske udgave fra 2015, oversat af Knud Søgaard og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog).

Gambleren Ned Beaumont finder liget af Taylor Henry, søn af senator Ralph Bancroft Henry. Sagen er ekstremt speget og opklaringen kompliceres dels af et politisk spil op til det nært forstående valg, hvor senatoren genopstiller, dels af forskellige følelsesmæssige relationer/venskaber. Den offentlige anklager Michael Farr er i lommen på Paul Madvig, som ikke ønsker at sagen opklares, da han er forelsket i senatoren datter Janet og derfor støtter senatoren. Janet hader Paul og er sikker på, at han står bag mordet. Paul Madvigs datter Opal var kærester med den myrdede, hvilket yderligere komplicerer sagerne.

En gennemrådden og korrupt verden afdækkes, hvor vold, mord og afpresning er hverdag. Skrupelløse personer vil gøre alt for at bevare deres magt, og næsten alle kan købes.

Romanen er skrevet i en meget hæsblæsende og konstaterende stil, hvor vi får en masse handling og en masse replikker, men ikke ved, hvad der driver personerne, hvad tænker de, hvad tror de?

Hvad driver egentlig Ned? Han er venner med Paul, og er loyal, men hvor langt drives han af loyalitet, hvad er det egentlige drivkraft? Det får vi ikke at vide, og det giver romanen ekstra intensitet, men måske også noget uforløst?

Jeg sætter meget stor pris på Hammets virtuose og intensive stil og den stemningsmættede beskrivelse af en sort verden under forbudstiden.

fredag den 19. juni 2020

Tehuset på Mulberry Street (Sharon Owens, 2003)








♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Tea House on Mulberry Street, 2003).

Jeg har læst den danske udgave fra 2016, oversat af Ursula Baum Hansen og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog).

Det var tilfældigt at jeg faldt over Tehuset på Mulberry Street på eReolen. Jeg lånte den, begyndte at læse, og blev revet med.

Romanen er opbygget ganske enkelt. I centrum står titlens Tehus, som drives af Daniel og Penny. Daniel har en dunkel og ikke helt sympatisk fortid, han og Penny mødes og forelsker sig? og driver Tehuset, som hun har arvet efter sine forældre. Daniel er mærkelig, Penny finder en elsker og …

Tehuset besøges af en masse personer, hvis skæbner på forunderlig vis væves sammen, og er omdrejningspunktet for en romantisk og dramatisk fortælling, som ændrer mange livsforløb. Tvillingerne Beatrice og Alice, som indsamler penge til velgørende formål, inviteres til lovende arrangement som tak, og i processen finder ud af, at deres fortid er helt anderledes, end de havde troet. Beatrice og Alice får deres livs skuffelse, og deres kickstart på en ny tilværelse.

Brenda, som er fattig kunstmaler, forelsket i Nicolas Cage og drømmer om et gennembrud. Brenda får via en dramatisk brand udgangspunkt for en helt ny tilværelse. Henry og Aurora, et meget umage par, han forfatter, som drømmer om en stor aftale med et forlag, hun formand for Brontë-selskabet og deres aktiviteter. Henry og Aurora får på forunderlig vis hver deres nye liv.

Et andet umage par Sandie Smith, hendes supersælgermand Henry, og hans forældre, som bor i deres hjem. Sandie, opdager Henrys utroskab, og udtænker en raffineret hævn.

En række menneskeskæbner, som på elegant vis væves sammen, og resulterer i brud eller nye alliancer eller bare noget nyt.

Romanen er velskrevet, der sker en masse, der er godt flow, masser af indlevelse, forventede afslutninger og nogle ganske uventede. Det er en meget underholdende roman, masser af dramaer og følelser, og jeg må åbent erkende at jeg blev revet med, og følte med personerne.

Tehuset på Mulberry Street er velskrevet, dramatisk, humoristisk charmerede mv.

Jeg blev totalt revet med og er en stor fan!

torsdag den 11. juni 2020

Sherlock Holmes’ arkiv (Arthur Conan Doyle, 1927)


♥♥♥♡♡♡
Originaltitel: The Case-Book of Sherlock Holmes (1927). Jeg har læst den danske udgave fra 2017, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som niende og sidste bind i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Svend Ranild har igen skrevet et meget fint forord, denne gang med hovedfokus på den sidste del af Conan Doyles karriere, hvor Sherlock Holmes spillede en ganske lille rolle.

Sidste bind af ni, som samlet indeholder fire romaner og 56 noveller, er bestemt det svageste. Der er flere eksperimenter med formen, som ikke rigtigt lykkes, og der er stor forskel på kvalitetsniveauet, men læseværdige er alle 12 noveller på en eller anden måde.

  • Mazarin-diamanten – hvor en voksfigur af Sherlock Holmes og en grammofon spiller en afgørende rolle ved tilvejebringelsen af en skjult ædelsten.
  • Thor-Broen – en rig mand, en jaloux kone, en smuk guvernante og et djævelsk komplot, et selvmord forklædt som mord.
  • Den krybende mand – en ældre professor bliver forlovet med en kollegas datter, og ændrer karakter. En mini dr. Jekyll og mr. Hyde.
  • Vampyren i Sussex – hvor Sherlock Holmes (naturligvis) finder en rationel forklaring på noget, som kan opfattes som vampyrisme, men er raffineret jalousi.
  • De tre Garrideb’er – hvor jagten på en person med efternavnet Garrideb er i centrum, Watson bliver såret (heldigvis overfladisk) og Sherlock Holmes viser følelser.
  • Den fornemme klient – hvor Sherlock Holmes skal forhindre et ægteskab mellem en østrigsk morder, og den underskønne datter af en berømt general, selv bliver overfaldet, og vi oplever en usædvanligt dramatisk slutning hvor skurken møder en forfærdelig skæbne.
  • De tre gavle – hvor en enkes hus med indhold bliver meget eftertragtet pga. den afdøde søns memoirer.
  • Den blege soldat – fortalt af Sherlock Holmes! – hvor eftersøgningen af en forsvunden soldaterkammerat får en uventet lykkelig slutning.
  • Løvemanken – også fortalt af Sherlock Holmes - hvor nogle mystiske dødsfald viser sig at ikke at skyldes noget kriminelt.
  • Den pensionerede farvehandler – hvor en gerrig, pensioneret farvehandler gifter sig med en yngre, smuk kvinde, med fatale følger.
  • Kvinden med sløret – hvor titelpersonen letter sit hjerte om et uopklaret mord, og Sherlock Holmes får hende til at ville leve videre.
  • Shoscombe Old Place – hvor den forgældede sir Robert satser alt på at hans hest vinder derbyet, men søsterens ubelejlige dødsfald er ved at kuldkaste alle planer.

Der er nogle ganske tynde historier imellem, hvor der ikke er noget egentlig opklaringsarbejde, og nogle, hvor Sherlock Holmes indsats er ganske beskeden. Eksperimentet med at lade Sherlock selv fortælle historierne er ikke en succes. De tre Garrideb’er skiller sig ud, ved at Watson bogstaveligt kommer i skudlinjen, og Sherlock ikke kan skjule, at han er dybt berørt.

Den fornemme klient er nok den bedste i samlingen, en skurk som kan matche Holmes, og en hævngerrig kvinde, som på overraskende vis får sin hævn og sørger for en form for retfærdighed.

Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave er en gave til alle med interesse for Sherlock Holmes. Alle Conan Doyles noveller og romaner i kronologisk orden, med omhyggelige forord og interessante noter.

fredag den 5. juni 2020

Hans sidste optræden (Arthur Conan Doyle, 1917)

 

♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: His Last Bow og The Final Adventures of Sherlock Holmes (1917). Jeg har læst den danske udgave fra 2016, oversat af Mette Wigh Tvermoes og Svend Ranild og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som ottende bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Svend Ranild har skrevet et meget fint forord, igen igen. Der er naturlige gentagelser i forhold til de forrige bind, men også en masse specifikt om de noveller, som indgår i bindet.

Der er ”almindelige” noveller, og lidt bonus:
  • Wisteria Lodge – en klassisk Sherlock Holmes historie, med en skurk med speget fortid i Centralamerika, mord, voodoo og bortførelse
  • Bruce-Partington-planerne – hvor ekstremt værdifulde papirer med internationale implikationer forsvinder, Mycroft (Sherlocks bror) er involveret, og et lig finde på uforklarlig vis i undergrunden
  • Djævlefoden – med et skrækindjagende mord og en forfærdelig gift, som Sherlock tester på sig selv og Watson
  • Den røde cirkel – om et lejemål, med ukendt lejer, og en uhyggelig gruppering med italiensk baggrund
  • Lady Frances Carfax’ forsvinding – hvor en rig kvinde forsvinder, Watson ikke helt slår til, og størrelsen på en ligkiste er et afgørende spor
  • Den døende detektiv – hvor Sherlock ligger for døden, og Watson kommer i et lægefagligt dilemma
  • Hans sidste optræden, hvor Sherlock Holmes succesfuldt afslutter sin allersidste sag, lige op til udbruddet af 1. verdenskrig
  • Universitetsbasaren - en meget kort historie, hvor Sherlock igen duperer Watson
  • Manden med urene – et totalt uforklarligt dødsfald, som afklares flere år efter. Ikke Sherlock Holmes.
  • Det forsvundne særtog – en fantastisk historie om et forsvundet tog, som også først afklares længe efter. Ikke Sherlock Holmes.
  • Hvordan Watson lærte tricket – en meget kort historie, der viser at Watson har meget at lære 😊 
Det er meget spændende bind, med adskillige ikke særligt kendte noveller, og ganske ufortjent. Der er flere af de allerbedste Sherlock Holmes noveller imellem. Jeg er helt vild med Den døende detektiv og Hans sidste optræden. Sidstnævnte er en suverænt flot finale på en formidabel karriere.

Det er ikke specielt sagligt, men jeg havde ikke en forventning om dette høje niveau, og det gjorde det til ekstra stor fornøjelse at læse dette bind, for det er bestemt med et indhold på niveau med de foregående 3 novellesamlinger.

mandag den 1. juni 2020

Der tre musketerer (Alexander Dumas, 1844)


♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: Les trois mousquetaires. Oversat fra fransk af Clara Hammerich.

Jeg har læst e-bogsudgaven fra 2018 udgivet af Lindhardt og Ringhof, den kan lånes på eReolen.

Det er mange år siden jeg læste De tre musketerer første gang, men da jeg faldt over den på eReolen blev den straks lånt, og den er netop genlæst med den allerstørste fornøjelse.

Historien er en klassiker og er måske især gennem talrige filmatiseringer velkendt: den unge gascogner d'Artagnan møder de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis og udmærker sig på forskellig vis i et politisk sprængfarligt miljø i midten af 1620’erne. Ludvig XIII var konge af Frankrig, Anna af Østrig var dronning, kardinal Richelieu sad i magtens centrum og et broget persongalleri indgår derudover, ikke mindst Anne de Breuil også kendt som Lady de Winther eller Mylady.

Det er en vidunderlig fortælling, med alt hvad hjertet kan begære af venskaber, fjendskaber, kærlighed, intriger, troskab, forræderi, ære, slagsmål, dueller osv. osv. Der er action for alle pengene, og det er elementært spændende og meget underholdende.

Det er uhyre nemt at blive suget ind i fortællingen, den er fortalt lige ud af landevejen, med masser af humor og glimt i øjet, og det er svært ikke at være vild med den.

Frygtens dal (Arthur Conan Doyle, 1915)


♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: The Valley of Fear. Jeg har læst den danske udgave fra 2015, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som syvende bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Svend Ranild har skrevet et meget fint forord og der er gode noter. Frank Wiles’ illustrationer fra de oprindelige udgivelser i The Strand Magazine 1914-1915 er herlige.

Frygtens dal, den fjerde og sidste roman om Sherlock Holmes, har samme struktur som de to første Et studie i rødt og De fires tegn. Den første halvdel afdækker en nutidig kriminalhistorie, den anden halvdel en tidligere historie, som forklarer baggrunden for den nutidige historie.

Begge dele er flot disponerede og meget velskrevne.

Den første del indeholder en klassisk opgave for Sherlock Holmes, et makabert mord, spor, som ikke giver rigtig mening, relativt få personer, som er en del af gåden, og fuld oplysning om alt, så læseren i princippet har det fulde grundlag for at kunne opklare mordet. Som måske slet ikke er et mord. Og endelig en meget spektakulær opklaring. En på overfladen oplagt sag, som indeholder spændende lag, falske ledetråde, men i bund og grund er gennemlogisk.

Den anden del foregår i USA mange år tidligere, og handler om organiseret kriminalitet, og giver forhistorien til relationerne mellem et par nøglepersoner fra første del, i en handlingsmættet og meget spændende fortælling med en højdramatisk og overraskende afslutning. Der er masser af action, mord og afpresning i en dystopisk verden.

Og en dyster og uundgåelig epilog.

Det er en spændende og meget læseværdig roman, med masser af eksempler på Sherlock Holmes’ deduktive mesterskab, en god dramatisk linje og i bund og grund elementært spændende og læseværdig.

søndag den 31. maj 2020

Læsehest med versefødder (Johannes Møllehave, 1986)


♥♥♥♥♡♡
Jeg har læst e-bogsudgaven fra 2015 udgivet af Lindhardt og Ringhof, den kan lånes på eReolen.

Læsehest med versefødder, med undertitlen Fra Folkevisen til den folkelige vise, er en meget læseværdig bog om glæden ved at læse digte.

Johannes Møllehave skriver entusiastisk, begejstret, kærligt og med dyb indfølelse og indlevelse om digte i alle mulige afskygninger: Børnevers og remser, læsevers, P. Sørensen-Fugholm, folkevisen, fædrelandsdigte, lykkedigte, folkelige viser, slentrevers, Blicher, Grundtvig, Emil Aarestrup, Sophus Claussen, Frank Jæger, Inger Christensen (Alfabet), Ivan Malinowski (Fuga), Benny Andersen (Tiden og storken), Halfdan Rasmussen (Kemo).

Jeg faldt over bogen i eReolen, fik lyst til at læse den, og blev revet med. Johannes Møllehave er rasende velskrivende og kan på eminent vis formidle og analysere. Digte, som jeg kender sporadisk, eller slet ikke kender, får pludselig indhold og dyb mening.

Der er digte/digtsamlinger jeg har fået lyst til at læse samlet ud fra introduktionerne i denne bog, specielt de sidste fire – fra kapitlet digtene: Alfabet, Fuga, Tiden og storken og Fremtiden er forbi. Johannes Møllehave har skrevet nogle vidunderlige analyser af digtene, og de kalder bare på mere.

tirsdag den 26. maj 2020

Ur-Pippi med kommentarer af Ulla Lundqvist (Astrid Lindgren, 1944)



♥♥♥♥♡♡
Oversat fra svensk af Kina Bodenhoff 2008 efter Ur-Pippi med kommentarer af Ulla Lundqvist. Udgivet af Gyldendal. Jeg har læst eBogen fra 2016.

Ur-Pippi indeholder originalmanuskriptet til Pippi Langstrømpe som Astrid Lindgren gav sin datter Karin som fødselsdagsgave på hendes 10 års fødselsdag. Datteren Karin Nyman har skrevet et forord. Kina Bodenhoff har skrevet et forord om sproglige overvejelser. Ulla Lundqvist, som i 1979 fik en doktorgrad for afhandlingen Århundradets barn. Fenomenet Pippi Långstrump och dess förutsättningar, har skrevet en række spændende kommentarer om værkets historie samt sammenligning af Ur-Pippi med den officielle bogudgave, som vi ”alle” kender.

Ur-Pippi er som selvstændigt værk meget læseværdigt og underholdende, med en noget skarpere og ubehøvlet Pippi end vi kender fra senere. Jeg har bestemt ikke den officielle udgave present, og det er derfor en fornøjelse at læse Ulla Lundqvist meget detaljerede redegørelse for udeladelser, tilføjelser, ændringer – både mindre og større – som tilsammen resulterer i en vurdering af, at Pippi Langstrømpe samlet set er et bedre værk end Ur-Pippi, og det er resultatet af en meget bevidst proces fra Astrid Lindgrens side.

Blandt udeladelserne i forhold til Ur-Pippi er en stribe vrøvlevers, og denne herlige tale som Pippi holder for sig selv i anledning af sin fødselsdag:

”Mine damer og herrer! Uforberedt som jeg er, kan jeg kun beklage Erik XIV. Erik XIV var en stakkels konge, som levede i sus og dus for længe siden i Sverige, Sverige er mit et og alt på jorden. Jorden er en lille klode, som, så snart det er muligt, triller rundt om solen. Solen blev engang dyrket som en gud af de gamle, skøre egyptere i Egypten. I Ægypten findes der farlige krokodiller. Krokodiller Er ikke nær så skikkelige som små lam. Små lam har uld og siger mæh, mæh. Mæh Mæh skal en sød pige ikke sige til gamle damer, for så tror de, hun vil drille. Drille skal man ikke om søndagen, for så er man en drillepind. En drillepind er ikke til nogen verdens nytte, når man vil prøve at tænde op un der gryden. I Gryden hælder man kød og grøntsager hulter til bulter, pebrer og salter grundigt og lader det hele småsnurre i en times tid. Serveres straks uden ingefær. I samme anledning beder jeg om lov til at udbringe et trefoldigt leve for fødselsdagsbarnet. Hun længe leve!”

Den kunne godt være bevaret 😊

En meget struktureret og meget omhyggelig kommentering.

Det er en bog, som alle Pippi fans skulle unde sig selv at læse.

søndag den 24. maj 2020

Sherlock Holmes vender tilbage (Arthur Conan Doyle, 1905)


♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Return of Sherlock Holmes. Jeg har læst den danske udgave fra 2015, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som sjette bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Der er som sædvanlig et godt og grundigt forord af Svend Ranild, et fint noteapparat og såvel Sidney Paget som Frederic Dorr Steeles illustrationer fra de originale udgaver i henholdsvis The Strand Magazine og Collier’s Weekly 1903-1904.

Erindringer om Sherlock Holmes sluttede med Den sidste opgave, som fra Conan Doyles side var tænkt om den sidste historie om Sherlock Holmes. Men heldigvis kom der mange flere og Sherlock Holmes vender tilbage indeholder 13 nye noveller, heriblandt flere af de allerbedste overhovedet.
  1. Det tomme hus – hvor Sherlock Holmes vender tilbage på spektakulær vis og snedigt afværger et attentat på sig selv
  2. Bygmesteren i Norwood – hvor det formodede mordoffer afsløres som en udspekuleret svindler
  3. Den enlige cyklist – hvor en hemmelig arv og en smuk kvinde på cykel skaber grundlag for et voldeligt komplot
  4. De dansende mænd - hvor en mørk fortid i USA og en hemmelig kode er drivkraften
  5. Klosterskolen – hvor en dreng forsvinder fra en kostskole og et betændt familieforhold afdækkes
  6. Sorte Peter – hvor den berygtede hvalfanger dør en bestialsk død, og en grum historie afsløres
  7. Charles Augustus Milverton – hvor en ekstraordinært usympatisk pengeafpresser bliver dræbt, og Holmes’ sympati er på ofrenes side
  8. De seks Napoleon Buster – hvor tilsyneladende meningsløse tyverier af Napoleon-buster kædes sammen på overordentlig snedig vis
  9. De tre studerende – hvor en sag om potentielt eksamenssnyd løses på elegant og retfærdig vis
  10. Guldlorgnetten – hvor en uskyldig mands død opklares takket være Holmes’ analyse af et par lorgnetter
  11. Den forsvundne rugbyspiller – hvor rugby-matchen mellem Cambridge og Oxford afgøres på en tragisk baggrund
  12. Abbey Grange – hvor Holmes opklarer et mord på en led godsejer, og den skyldige stilles til regnskab overfor Watson som jury, og bliver frikendt af Holmes som dommer
  13. Den anden plet – hvor et umådeligt betydeligt brev forsvinder, Europas sikkerhed er i fare, og en luset pengeafpresser står bag og får sin fortjente straf
Sherlock Holmes er tilbage i topform, og der er flere af de skønneste historier med i denne samling. Charles Augustus Milverton, hvor Holmes og Watson bliver kriminelle, om end i en særdeles god sags tjeneste, og bliver øjenvidner til et mord, som de naturligt nok ikke kan hjælpe med at opklare. Det tomme hus, som udover det ekstraordinære i at Holmes vender tilbage til London, indeholder en exceptionel håndtering af, at han er den jagede. De seks Napoleon Buster, hvor afdækningen af busternes herkomst og hvem der har købt dem, er en afgørende del af handlingen. Den anden plet, som handler om international politik på allerhøjeste niveau, om gemen afpresning både på personligt og nationalt niveau, og en Holmes, som på overordentlig elegant måde får alle de potentielle katastrofer afværget.

Det er Sherlock Holmes i topform og naturligvis fordi Conan Doyle er ekstremt velskrivende og idérig. Det kan godt være, at nogle af temaerne og strukturerne minder noget om andre af historierne, men der er originale twists hele vejen igennem, måske også lidt mere empati og novelleformatet er bare perfekt til disse historier.

lørdag den 23. maj 2020

Et lille liv (Hanya Yanagihara, 2015)


♥♥♥♥♥♥
Originaltitel: A Little Life. Jeg har læst den danske udgave fra 2016, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt og udgivet af Politikens Forlag 2016 (eBog).

Et lille liv er en monumental roman om venskabet mellem de fire mænd Jude, JB, Willem og Malcolm, som følges fra de er først i 20’erne til op i 50’erne. De kender hinanden fra college og skal i gang med deres karrierer indenfor henholdsvis jura, kunst, skuespil og arkitektur.

Romanen begynder hurtigt at fokusere på titlens Lille liv, forældreløse Jude, med en fortid, som han ikke vil dele med nogen. I den flot komponerede roman – jeg tøver ikke mede at betegne den virtuos - udvikles de fire venners indbyrdes relationer, de gør karriere, Judes fortid afdækkes lag for lag, skræmmende og ubønhørligt.

Hanya Yanagihara skriver vanvittigt godt, intelligent og med en fantastisk indlevelsesevne. Det kan lyde banalt at skrive, at hele følelsesregistret kommer i spil, men det er sandheden … jeg har grinet, grædt af glæde, grædt af sorg og mange gange ønsket jeg kunne gribe ind, for der sker meget, som er næsten ubærligt. Det er mennesker, som man kommer dybt ind under huden af, venskaber der udvikles til kærlighed, venskaber der ikke holder, følelser så store, at de ikke er til at rumme.

Og midt i det hele stakkels Jude, med er brillant karriere, men det meste af tiden med et lille, trist liv, et ikke-eksisterende selvværd og traumer, der aldrig forsvinder.

Et lille liv er en tour de force af Hanya Yanagihara, en formidabel roman.

torsdag den 14. maj 2020

Kongetro (Tobias Bukkehave, 2020)


♥♥♥♡♡♡
Kongetro: Loyal og trofast over for kongemagten (Den Danske Ordbog)

Kongetro er en spændingsroman, som udspilles i et internationalt miljø: En blodig prolog i Dubai. En begravelse og en hvervning i Danmark. En dramatisk efterforskning i Dubai. En flugt fra Dubai via Cypern til Berlin. Et slutspil i København. En epilog i Schweiz.

Hovedpersonen Tom Cortzen er søn af kontreadmiral Richard Cortzen og den russiske balletdanserinde Mariya. Han blev svigtet af sin far under en kritisk operation i Irak, og er kun vendt tilbage til Danmark for at deltage i faderens begravelse. Han bliver hvervet til at efterforske en iranske programmør Rhaman Khavaris død, vistnok mest fordi hans kæreste Julie Severin er dansk.

Rhaman har været hjernen bag noget software, som har potentiale til at forandre verden og er værd at myrde for …

Historien udvikler sig hurtigt og dramatisk og fra at være den, der jager, bliver Tom den, der er på flugt.

Det er en meget spændende historie, godt tænkt og i et hæsblæsende tempo. Der er temaer på internationalt niveau, på nationalt niveau og på personligt niveau.

Der er virkelig potentiale til noget stort i den fortælling.

Men jeg sidder tilbage med en underlig fornemmelse af noget uforløst.

Sprogligt er romanen noget haltende. Der er masser af udenlandske udtryk, forkortelser, slang, fremmedord, men det virker anstrengt, og bliver aldrig rigtigt flydende og naturligt. Der er et spændende persongalleri, men de er også uforløste og overfladisk beskrevet. Man kommer ikke under huden på dem, og forstår derfor ikke, hvorfor de handler som de gør. Det virker alt for konstrueret.

Men ret skal være ret: det er en fundament spændende historie, den er godt skruet sammen og bestemt ikke kedelig.

onsdag den 13. maj 2020

Baskerville-slægtens hund (Arthur Conan Doyle, 1902)


♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Hound of the Baskervilles. Jeg har læst den danske udgave fra 2014, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som femte bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Svend Ranild har skrevet et fint forord og der er gode noter. Sidney Pagets illustrationer fra de oprindelige udgivelser i The Strand Magazine 1901-1902 er herlige.

Baskerville-slægtens hund er den bedst disponerede af Conan Doyles fire romaner om verdens bedste detektiv, Sherlock Holmes.


Den starter brillant med en introduktion af Sherlock Holmes eminente deduktive emner. En gæst har ventet forgæves på ham dagen inden, og har glemt sin stok. Ud fra stokken kan dr. Watson, der som altid er fortælleren, og ikke mindst Sherlock Holmes udlede det mest utrolige om ejeren, en læge, venlig, uambitiøs, distræt, med en hund større end en terrier og mindre en mastiff. Naturligvis er det ualmindeligt præcist, og da han vender tilbage tager historien for alvor fat, idet stokkens ejer dr. James Mortimer kan fortælle en sær og skræmmende beretning om Baskerville-slægtens forbandelse, som kan føres tilbage til Hugo Baskerville i 1640’erne, og omfatter dramatisk død og en stor, diabolsk hund.

Vores tortælling udspilles i 1891, den seneste ejer af Baskerville Hall sir Charles Baskerville er død under mystiske omstændigheder og dr. Mortimer søger Sherlock Holmes råd. Næste dag kommer dr. Mortimer med arvingen til Baskerville Hall sir Henry Baskerville, og historien udvikler sig på spændende vis.

Sherlock Holmes er oppe imod en formidabel modstander, som indimellem driver gæk med ham, og ovenikøbet udgiver sig for ham, hvilket naturligvis kun øger Holmes incitament til at give sig i kast med den mystiske historie.

Dr. Watson følger med dr. Mortimer og Henry Baskerville til Baskerville Hall i Devonshire, et barskt og nøjsomt landskab med klippehuler, regnfuldt og tåget vejr og Grimpen Mose, som alt sammen spiler vigtige roller i historien. Egnen er meget tyndt befolket, og de få mennesker, som vi kommer tæt på, har alle deres særegenheder og hemmeligheder: Mr. og mrs. Barrymore, som passer godset, Jack og Beryl Stapleton, en naturforsker og hans søster, en undvegen dødsensfarlig straffefange, den stridbare mr. Frankland, som formøbler sin formue på sagsanlæg, og hans datter Laura Lyons, som faderen ikke vil have noget med at gøre.

I en betydelig del af historien er dr. Watson på egen hånd, og sender detaljerede rapporter til Holmes, som er optaget af andre, vigtige sager i London. På eminent vis afdækkes det ene lag efter det andet, brikker falder på plads bl.a. i den meget spændende sidehistorie om straffefangen, som meget elegant væves ind i hovedhistorien.

Helt grundlæggende er det meget spændende fortælling. Den er bygget op på en måde, så det er svært ikke at blive revet med, og hvert kapitel åbner for nye perspektiver; det er ikke svært at forstå, hvorfor den som føljeton har været umådeligt populær.

Der er et mylder af detaljer at holde rede på for Sherlock Holmes og selv han komme til kort indimellem, og hans eminente planlægning er lige ved at slå fejl.

En medrivende fortælling, flot og dramatisk fortalt og med alt det drama, man kan ønske sig. Og ja, den virker stadig i dag!

søndag den 10. maj 2020

Den lange søvn (Raymond Chandler, 1939)


♥♥♥♥♥♥
Originaltitel: The Big Sleep. Jeg har læst den danske udgave fra 2013, oversat af Kurt Kreutzfeldt og udgivet af People’s Press 2013 (eBog).

”Hvor meget betyder det, hvor man ligger, når man først er død? I en beskidt samlebrønd eller i et mausoleum af marmor på toppen af en bakke. Man er død. Man sover den lange søvn, behøver ikke bekymre sig om den slags. Olie og vand betyder lige så meget for en som vind og luft. Man sover den lange søvn og tænker ikke på, hvor ækelt eller usselt man døde.

Det kunne lyde som Shakespeare, men det er Chandler.

Det er fra slutningen af Den lange søvn, en vidunderlig roman med Philip Marlowe som hovedperson i en kulsort historie udspillet i Los Angeles og omegn.

Philip Marlowe bliver hyret af general Sternwood, som har modtaget et brev med tre veksler, som hans yngste datter Carmen, har underskrevet. Philip Marlowe involveres i et kompliceret væv af hændelser, som alle på en eller anden måde involverer Carmen og/eller hendes storesøster Vivian, begge meget smukke og begge meget depraverede, og ufrivilligt tæt forbundne med forskellige kriminelle typer.

I et dystert univers med en broget skare af små og større kriminelle færdes Philip Marlowe hjemmevant, med æresbegreber, som holder ham på den moralsk rigtige side af loven. Hans erfaring, hans nysgerrighed, hans pågåenhed, hans insisteren på at afdække sandheden, hans hårdslåenhed, hans rappe replikker, hans situationsfornemmelse osv. resulterer i en fascinerende tour de force en dystopisk verden.

Raymond Chandlers evne til at sætte scenen er uovertruffen: omgivelser, interiør, personer, beskrives og karakteriseres i et vidunderligt præcist og humoristisk sprog.

Philip Marlowe balancerer på en moralsk knivsæg, er lige ved at tippe over et par gange, men han er det faste moralske holdepunkt i en beskidt verden. En antihelt, som det er svært ikke at holde af og med.

Det er en ekstremt velskreven roman, en kompleks historie skruet eminent sammen, sproget er en nydelse og jeg elsker den bog.

tirsdag den 5. maj 2020

Erindringer om Sherlock Holmes (Arthur Conan Doyle, 1894)


♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Memoirs of Sherlock Holmes. Jeg har læst den danske udgave fra 2014, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som fjerde bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Det er som i alle de foregående bind en fornøjelse at læse Svend Ranilds forord, og der er et skønt noteapparat for nørder. Sidney Pagets illustrationer fra de oprindelige udgivelser i The Strand Magazine 1892-1893 er pragtfulde og en nydelse.

Erindringer om Sherlock Holmes indeholder det, der fra Conan Doyles side var tænkt som de sidste 12 noveller om Sherlock Holmes.

Det er tolv vidunderlige noveller, hvoraf jeg anser flere af dem for at være de allerbedste af hans i alt 56 noveller om verdens bedste detektiv.
  • Silver Blaze – om væddeløbshest, der forsvinder kort før et vigtigt løb
  • Papæsken – om to afskårne ører, der sendes til den forkerte kvinde
  • Det gule ansigt – om et ægteskab, hvor hun har en hemmelighed i sine amerikanske fortid
  • Børsmæglerens kontorist – om en arbejdsløs kontorist, som får et tilbud, der er for godt til at være sandt
  • ”Gloria Scott”, Sherlock Holmes allerførste sag, hvor en tragedie i fortiden på rigtig Doylesk vis kaster tunge skygger over nutiden
  • Musgrave-ritualet – om et sært ritual, som dækker over en enestående kongelig skat
  • Reigate-mysteriet – hvor Sherlock Holmes bruger sin grafologiske viden til at afdække et mord
  • Den krogede mand – hvor en et forræderi mange år tilbage i tiden afdækkes, og hvor et desmerdyr indgår
  • Den fastboende patient – hvor en læge får sin karriere hjulpet i gang af en fast patient, med en fordækt fortid
  • Den græske tolk – hvor Sherlocks bror Mycroft introducerer ham for en afpresningssag, som involverer nogle grækere
  • Flådetraktaten – hvor bortkomsten af et vigtigt dokument er ved at koste en medarbejder i udenrigsministeriet sin stilling og anseelse
  • Den sidste opgave – hvor Sherlock Holmes møder sin intellektuelle ligemand i den kriminelle professor Moriarty, forbrydelsens Napoleon. De mødes i en holmgang ved Reichenbach-vandfaldet, illustreret som vist, og dette skulle være afskeden med Sherlock Holmes. Sådan kom det heldigvis ikke til at gå …
Ligesom i Sherlock Holmes’ eventyr er det vidt forskellige fortællinger, flere med potentiale til mere end noveller, de er meget koncentrerede og stramt disponeret.

Sherlock får vist en række nye sider af sin personlighed, og må erkende at han kan tage fuldstændig fejl, som det er tilfældet i Det gule ansigt.

Nye personer introduceres og specielt mødet med Mycroft er fantastisk og med potentiale til noget meget større, ligesom vi dårligt når at møde professor Moriarty, før det hele er forbi.

Jeg sætter denne samling ligeså højt som Sherlock Holmes’ eventyr, det er pragtfuld og underfundig underholdning.

torsdag den 30. april 2020

Frederik Dessau: Hvor bliver tiden af? (1992)



♥♥♥♥♥♡
Jeg læste Frederik Dessaus I al korthed for nylig, og fik lyst til at læse mere af ham. Jeg faldt for titlen Hvor blev tiden af?, og har læst den i e-bogsudgaven fra 2016, som kan lånes på eReolen.

Bogen beskriver tiden i otte kapitler.
  1. Hvad er klokken egentlig? Om tid, om ure, cyklisk tid, lineær tid, punkttid.
  2. En flod uden bredder. ”Opfindelsen af uret fik mennesket til at passe tiden, og vi blev slaver af den.” Om at få magt over tiden. Om de mærkelige begreber at tabe og vinde tid. Om evighed. Om at bruge tiden godt og rigtigt. Om at have god tid og dårlig tid. Om at styre tid. Oplevet tid. Kvindetid og mandetid.
  3. Ventetid. Om at vente på nogen og noget. Om at vente i digterkunsten. Om kedsomhed.
  4. Den travle tid. Nutid, fremtid, fortid. Ting tager tid. Om høvdingen Tuiavii fra Upulu, som undrer sig over papalagi’ens (den hvide mands) mærkelige forhold til tid, og slutter med ”Papalagi’en har ikke erkendt tidens sande betydning, han forstår den ikke, og derfor mishandler han den med sine brutale skikke.
  5. Tidsbilleder. Om hvordan tiden ser ud, i konkrete billeder. Her ville jeg have ønsket, at de beskrevne værker var afbildet 😊 Om at fotografere øjeblikket. Om montagens princip. Om ørets oplevelse af tid.
  6. Den bedste tid. Om tidsbudget. Om hvordan vi bruger tiden. Om den bedste tid. Forelskelse, kærlighed, venskaber. Om kærlighed og tidens gang. Om at rejse i tiden. Om musikkens tid. Om forskelle i tidsopfattelse. Om nuet. Om at leve uden for tiden.
  7. Tiden der gik. Om livsaldre. Om tid og erindring, at historien eksisterer i kraft af den enkeltes følelsesladede erindring. Om at huske. Om at glemme. Om at hukommelsen svigter. Om at huske følelser. Om foranderlighed og gentagelse. Om livstilbageblikket. Om alderdommen.
  8. Tiden der kommer. Om døden. Om fornægtelse af døden. Et citat af Elisabeth Kübler-Ross: ”… kalder døden for nøglen til livets dør, og hun siger at det er ved at acceptere endeligheden i vores individuelle liv, vi finder styrke og mod til at afvise de forventninger og roller, som bliver os påtvunget, så vi kan lære at definere os selv i overensstemmelse med vores eget indre værdisystem, i stedet for at tilpasse os dét de andre forventer og forlanger af os.” Om håbet. Om optimisme og pessimisme.
Alle har et forhold til tid, taler om tid, forholder sig til tid, har sine personlige oplevelser af og fornemmelser af tid. Frederik Dessau skriver om det fascinerende begreb tid i otte koncentrerede og fascinerende kapitler. Han har en omfattende viden, kan referere bredt, har gjort sig spændende overvejelser og kan formidle på en spændende og meget læseværdig måde om et kompliceret emne.

Mere end én gang blev jeg lidt svimmel, når jeg reflekterede over noget af det skrevne. Tiden i mange facetter bliver mere nærværende, mere håndgribelig, men også endnu mere mange-facetteret.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der interesserer sig for begrebet tid 😉

fredag den 24. april 2020

Sherlock Holmes’ eventyr (Arthur Conan Doyle, 1892)


♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Adventures of Sherlock Holmes. Jeg har læst den danske udgave fra 2013, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som tredje bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Sherlock Holmes’ eventyr indeholder de første 12 noveller om Sherlock Holmes. Det er en sand stjerneparade af fantastiske eventyr og frydefuld læsning!!! Hvis man ikke har læst dem før, så kan man glæde sig, og hvis man har, så kan man glæde sig til at genopleve Sherlock Holmes i topform, og opleve en af hans få fiaskoer.

De tolv klassikere er:
  • Skandale i Bøhmen – hvor han hjælper Wilhelm Gottsreich Sigismond von Ormstein, Storhertug af Kassel-Felstein og arvekonge af Bøhmen i en prekær sag, men bliver snydt af Kvinden.
  • En sag om identitet – hvor Mary Sutherlands stedfar på tarvelig vis forhindrer at hun bliver gift, fordi han er afhængig af hendes penge.
  • De rødhåredes forening – hvor et overordentlig snedigt bankkup bliver forpurret.
  • Mysteriet i Boscombedalen – hvor fædrene synder i Australien kaster skygger over de unges lykke i England.
  • De fem appelsinkerner – hvor fædrene adfærd i USA resulterer i at Ku Klux Klan er aktive i England.
  • Manden med den skæve mund – hvor Neville St. Clair afsløres som veltjenende tigger.
  • Den blå karfunkel – hvor en ædelsten ender i en gås’ kro.
  • Det brogede bånd – hvor Helen Stoners stedfar på hensynsløs vis forsøger at beholde den afdøde kones penge.
  • Ingeniørens tommelfinger – hvor hydraulikingeniør Victor Hatherley mister en tommelfinger på en tilsyneladende enkel og velbetalt opgave.
  • Den adelige ungkarl – hvor Lord Robert St. Simon brud forlader ham umiddelbart efter at de er blevet gift.
  • Berylkronen – hvor Alexander Holder fra bankierselskabet Holder & Stevenson foretager et udlån med pant i en uerstattelig skat, og er ved at miste ære, penge og søn.
  • Blodbøgene – hvor Violet Hunter ansættes som guvernante på mærkelige betingelser.
Tolv fantastiske fortællinger. Vidt forskellige, hver især med stof til en længere historie, men fortalt i en stram, koncentreret stil, så novellens rammer kan holdes.

Det er vidt forskellige miljøer og temaer, det er langtfra alt det er kriminelt, det er bare umiddelbart mærkelige situationer, som virker uforklarlige eller uløselige, men naturligvis kan gennemskues og forklares af Sherlock Holmes.

Detailrigdommen, personkarakteristikken, originaliteten, humoren, dramatikken, de enkle og dog fantastiske følgeslutninger - det er bare så velskrevet og medrivende.

Det er ren nydelse af læse Sherlock Holmes’ eventyr.

tirsdag den 21. april 2020

De fires tegn (Arthur Conan Doyle, 1890)


♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: The Sign of the Four. Jeg har læst den danske udgave fra 2012, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof 2012 (eBog). Den er udsendt som andet bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

De fires tegn er den anden roman om Sherlock Holmes, efterfølger til debuten i Et studie i rødt.

Miss Morstan henvender sig til Sherlock Holmes med en meget speciel sag. Hendes far forsvandt 10 år tidligere, de seneste seks år har hun hvert år modtaget en kostbar perle med posten uden nærmere forklaring. Og nu er hun blev inviteret til et møde, og hun må medbringe to ledsagere, som bliver Sherlock Holmes og dr. Watson.

Det bliver indledningen til en spændende historie med masser af melodramatiske og spektakulære elementer som omfatter mord, oprør, krige, en forsvunden, kostbar skat, en uhyggelig mand med træben, en vildmand med dødelige giftpile, hemmelige broderskaber, sedler og mærkelige kort, natlige køreture og dramatiske sejlture, sporarbejde med en fantastisk sporhund osv. Der er dramatik og ramasjang for alle pengene, og det fungerer.

Der er også et romantisk islæt: Dr. Watson forelsker sig dybt i miss Morstan, og heldigvis gengældes hans følelser, og bogen slutter med at han kan fortælle Holmes, at hun har accepteret hans frieri. Holmes vil ikke lykønske ham, selvom han synes hun er en af de mest charmerende unge damer, han nogensinde har mødt. ”Men kærlighed har med følelser at gøre, står i modsætning til den sande, kolde fornuft, som jeg sætter over alt andet. Jeg ville aldrig selv gifte mig, for det ville kunne skade min dømmekraft.” Så er det sat på plads 😉

Som i Et studie i rødt er den første del af bogen en beskrivelse af selve forbrydelsen og Sherlock Holmes opklaring af den og pågribelsen af morderen. Igen kan Sherlock Holmes på imponerende vis læse de mindste spor og sætte dem sammen til en meningsfyldt helhed, så alt det omgivelserne opfatter som tilfældige hændelser og usammenhængende ledetråde bliver til én, sammenhængende fortælling, der forklarer alt.

Derefter får vi forhistorien, baggrunden for forbrydelsen, som denne gang ligger i Indien, hvor oprør og krige resulterer i, at en kostbar skat bliver skjult af fire sammensvorne (de fires tegn) og ender med at blive omdrejningspunktet i det videre forløb. Igen er hævnen drivkraften over dem alle.

Det er en meget kulørt historie i forhold til Et studie i rødt. Sherlock Holmes bliver udfordret på mere raffineret vis, og der er væsentligt mere kød på historien.

Den er spændende og læseværdig roman, og detektivarbejdet underholdende så det batter, på trods af følgeslutninger, som indimellem er komiske eller fordomsfulde.

Et studie i rødt (Arthur Conan Doyle, 1887)


♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: A Study in Scarlet. Jeg har læst den danske udgave fra 2012, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof 2012 (eBog).

Et studie i rødt er udsendt som første bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave, som er en samlet nyoversættelse af Conan Doyles fire romaner og 56 noveller om Sherlock Holmes, og den første som præsenterer værkerne i deres oprindelige rækkefølge og samlinger. Hvert bind indeholder forord og noter, og det første bind desuden Svend Ranilds meget læseværdige forord til den komplette udgave.

Første del af Et studie i rødt er et ”Uddrag af forhenværende militærlæge dr. med. John H. Watsons erindringer”. Første kapitel hedder Mr. Sherlock Holmes. Dr. Watson søger efter en at dele udgifterne til en lejlighed med, introduceres til Sherlock Holmes, som har kig på en lejlighed Baker Street 221B, som de besigtiger og flytter ind i.

De to lærer hinanden at kende, og dr. Watson får lejlighed til på første parket at opleve Sherlock Holmes bruge sin imponerende iagttagelsesevne og sine enestående deduktive færdigheder til at løse for den ukyndige vanskelige eller uløselige kriminalsager på enkel vis.

I Et studie i rødt inviteres han af Tobias Gregson fra Scotland Yard til at bistå med et meget gådefuldt dødsfald, som han umiddelbart finder uinteressant. Presset af dr. Watson tager Holmes afsted, og med i egne øjne ganske simple iagttagelser og følgeslutninger kan han opklare sagen, som Gregson og hans Scotland Yard kollega Lestrade, ikke er i nærheden af at løse, men til gengæld kan tagen æren for. For den betyder ikke ret meget for Holmes, det er processen, jo mere kompliceret, jo bedre, som er hans drivkraft.

Det er fascinerende at følge arbejdet med de mange iagttagelser og konklusioner. Selvom nogle af dem i dag er til at smile af, så er processen spændende og overbevisende. Sagen er i sig selv spændende, og der er et mylder af spændende detaljer, karakterer og miljøer at nyde.

Første del slutter med en dramatisk anholdelse af den skyldige i de to mord, som er blevet begået.

Andel del I de helliges land beskriver John Ferrier og hans plejedatter Lucy, som findes og reddes af en karavane af mormoner på vej mod Utah. Denne del er mindst lige så fascinerende som første del, og udvikler sig til en spændende fortælling om, hvordan de to bliver en del af mormonernes samfund, og så alligevel ikke, fordi hun forelsker sig i Jefferson Hope, som ikke er mormon, med fatale konsekvenser.

De to dele hænger naturligvis nøje sammen, og den uafvendelige slutning er både tragisk og retfærdig.

Historierne er medrivende fortalt, spændende, med masser af detailrigdom, og en imponerende energi. Sherlock Holmes og dr. Watson lægger grundlaget for et livslangt venskab. Vi oplever de første mange eksempler på Holmes ekstraordinære evner. Watsons første mistro forvandles til næsegrus beundring for vennens indsigt i mange forskellige discipliner og evnen til at kombinere denne indsigt til enkle løsninger, der kan forklare alt det, der for den utrænede er uforklarligt og usammenhængende.

Der er bestemt intet bedaget over den historie, og jeg glæder mig til at genlæse resten af serien!

søndag den 19. april 2020

Kvinden i søen (Raymond Chandler, 1943)


♥♥♥♥♥♥
Originaltitel: The Lady in the Lake. Jeg har læst den danske udgave fra 2013, oversat af Ib Christiansen og udgivet af People’s Press 2013 (eBog).

Det er mange år siden jeg har læst noget af Raymond Chandler (1888-1959). Jeg så Howards Hawks The Big Sleep (1946), en filmatisering af Raymond Chandlers første detektivroman med samme titel (1939) med Philip Marlowe som privatdetektiv. Den udødelige filmatisering med Humphrey Bogart som inkarnationen af Philip Marlowe i vidunderligt samspil med Lauren Bacall som Vivian Rutledge. Jeg fik lyst til at læse bogen. Og jeg læste de fleste af Raymond Chandlers syv romaner dengang.

Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg ikke kan huske, om jeg læste Kvinden i søen, men den skade er nu gjort god igen!

Philip Marlowe hyres af parfumefabrikanten Derace Kingsley til at opspore sin forsvundne hustru Crystal, som muligvis er stukket af med sin elsker Chris Lavery. Kapitel for kapitel af afdækkes et spændende galleri af personer, som er eller bliver spundet sammen i et sindrigt edderkoppespind i et plot, som man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på. Tilsyneladende blindgyder er det ikke, og intet er så tilfældigt, som det umiddelbart kan synes.

Intet og ingen er, hvad de giver sig ud for. Den første døde – titlens kvinde i søen – har begået selvmord eller er myrdet. Motiver dukker op og udvikler sig. Uskyldige relationer viser sig at være mere komplekse end som så. Marlowe færdes hjemmevant i alle miljøer, er en mester i at aflæse sine medmennesker, og så alligevel ikke altid.

Chandler er en mester i kort og præcist at sætte scenerne, beskrive interiør og eksteriør og karakterisere personer, så det hele står lyslevende for en.

Philip Marlowe er måske den eneste helt hæderlige person i det mørke univers, som udrulles i romanen. Skarp og præcis i replikken, tingene bliver ikke pakket ind (medmindre der er god grund til det), han er hårdkogt, i stand til at give og tage både verbalt og fysisk; han kan være på kanten af loven, men det er altid ud fra reelle hensigter. Han ryger og drikker for meget, som rigtigt mange i bogen gør, men hans søgen efter forklaringer, efter at få alle stumperne til at passe sammen, gør, at han kan afdække hele det rådne sammensurium, som historien består af, og komme ud med integriteten i behold.

Raymond Chandler er (sammen med bl.a. Dashiell Hammett) en mester indenfor den hårdkogte stil indenfor detektivromanen, hvor det at sætte scenen, skabe stemningen, udvikle forløbet gennem vittige, skarpe og velturnerede dialoger, vægter næsten endnu mere end selve det at opklare sagen.

Kvinden i søen er sprogligt en nydelse, karaktertegningen eminent, og plottet sindrigt, ikke let at gennemskue og vildt spændende, som det hører sig til i en rigtig detektivroman 😊

Raymond Chandler er ikke for ingenting en af mine yndlingsforfattere.

lørdag den 18. april 2020

Optimistbog for pensionister (Erik Olaf-Hansen, 1997)


♥♥♡♡♡♡
Erik Olaf-Hansen (1914-2004) skrev talrige artikler og bøger om sundhed, sygdom og vin. Bestselleren "Drik vin, lev bedre, lev længere" er et godt udtryk for hans positive tilgang til tilværelsen, og ikke mindst vinens betydning i den sammenhæng.

Jeg har ikke læst nogen af Erik Olaf-Hansens bøger før, men kan huske ham fra ”gamle dage”, da han skrev om vin i Politiken, underholdende og læseværdigt.

Jeg faldt over ”Optimistbog for pensionister” i eReolen, for titlen fik den til at lyde som en bog målrettet mig 😊

Først og fremmest er Erik Olaf-Hansen fortaler for, at man – også som pensionist – bevarer en positiv tilgang til tilværelsen. Det gælder om at få det bedst mulige ud af den, og ikke forsage fx vin, god mad eller tobak ud fra et ønske eller en forventning om at leve længere eller sundere. Hvis man bevarer den positive synsvinkel på livet, så bliver et til en positiv spiral, og en negativ indfaldsvinkel resulterer i det modsatte.

Det er svært ikke at blive revet med af hans entusiasme og åbenlyse glæde ved livet. Han fremstår som inkarnationen af en livsstilscoach, der ønsker sine læsere det allerbedste, ved at de vælger det gode til, og ikke lytter til alle de advarsler og formaninger, det er svært at undgå at støde på.

Det er en letlæst bog, skrevet i en flydende og underholdende stil, med masser af gode historier, erindringer, referencer til videnskabelige undersøgelser mv.

Jeg sidder alligevel med lidt blandede følelser efter læsningen. Jeg kan kun være enig i tilgangen til tilværelsen, men har også en fornemmelse af, at det bliver lidt for rosenrødt beskrevet på flere områder, og at en forfatter med det modsatte ærinde, kunne skrive en lige så overbevisende bog med det modsatte sigte.

Jeg værdsætter intentionerne og den positive tilgang, men er lidt skeptisk overfor udførelsen.

torsdag den 16. april 2020

Bjørnen Paddington (Michael Bond, 1958)


♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: A Bear Called Paddington. Jeg har læst den danske udgave fra 1983, oversat af Bengt Janus og udgivet af Lindhardt og Ringhof.

Bogen er en gave fra Mia Rasmussen, jeg fik den 14. juli 2018, og det kan man læse om i dette blogindlæg.

Den korte forhistorie er, at vi skulle have købe en Norwich terrier, opdrætteren Lizzie Bauder fik at vide, at han skulle hedde Lille Bjørn, og han kom derfor i stambogen til at hedde Wessex Paddington. Da jeg skulle finde musik til vores HTM2-nummer fik Anita Jakobsson en fantastisk idé, som man læse om i Paddington. Ærligt talt havde jeg ikke noget forhold til bjørnen Paddington inden, men det har jeg fået siden 😊

Jeg læste det meste af bogen højt for Kirsten den sommer, den er perfekt til oplæsning, og jeg har naturligvis også bare læst den.

Michael Bond kan man læse hans egen beskrivelse af starten på eventyret: "I bought a small toy bear on Christmas Eve 1956. I saw it left on a shelf in a London store and felt sorry for it. I took it home as a present for my wife Brenda and named it Paddington as we were living near Paddington Station at the time. I wrote some stories about the bear, more for fun than with the idea of having them published. After ten days I found that I had a book on my hands."

Bjørnen Paddington er starten på det hele. Tante Lucy har sendt bjørnen fra det mørkeste Peru til London, han sidder på Paddington Station, og hr. og fru Brown finder ham, tager sig af ham og giver ham navnet Paddington.

Paddington er en klog, ihærdig, udforskende, elskelig, charmerende og alt mulig andet bjørn. Han kommer uforvarende i en masse situationer, der placerer ham meget synligt i begivenhedernes centrum, og på forunderlig vis kommer der altid noget godt ud af det 😊 Hvad enten han får oversvømmet badeværelset i forbindelse med et bad, sat en undergrundsstation på den anden ende ved at stoppe en rullende trappe, får sat en opblæst ekspedient på plads da han skal købe tøj, laver en forestilling i et udstillingsvindue og bliver en lovprist af indehaveren, uforvarende laver et fantastisk maleri og vinder en konkurrence, redder en teaterforestilling ved at træde til som sufflør, driver til havs i en plasticspand og bliver reddet eller er stjerne som tryllekunstner ved den første af sine to årlige fødselsdage.

Det er så indtagende skrevet, med masser af finurlige detaljer og masser af humor.

Man kan ikke undgå at komme til knuselske den lille bjørn.

onsdag den 15. april 2020

Boomerang, haiku (Pia Tafdrup, 2007)


♥♥♥♥♡♡
Pia Tafdrups Boomerang er 101 haikudigte.

Jeg har læst samlingen flere gange, og jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere grebet for hver gang.

Umiddelbart kan digtene virke enkle og simple. Men det er de ikke, der er stof til masser af eftertanke. Pia Tafdrup kan noget med sproget, og med haiku som form, bliver det til meget koncentrerede udtryk.

Her om sproget:

Sproget er sultent,
i buret starter tumult –
endeløs fodring.

Om at der altid er håb:

Griber en nøgle,
lirker rusten dør op – ser
et mørkt hjertes lys.

Om forelskelse/kærlighed:

Kyssets evighed –
to flyvende, der ikke
kan lande igen.

Og denne, intenst stemningsmættede og skræmmende:

Stjerneklar dødsnat,
stilhedens trommer holder
sjælen lysvågen.

Og "titeldigtet":

I hvirvelkast frem,
delfin flænser gennem vand.
Havets boomerang.

En boomerang er ifølge Wikipedia en vingeformet kastekølle (altså et våben), som kan rotere om sig selv samtidig med at den flyver gennem luften. Den kan flyve langt og returnere til udgangspunktet og gribes. Det er præcis det, digtene formår at gøre så eminent: starte nogen tanker, tvinge til at vende dem og få dem retur, på en lidt anden måde …

Hånden er vinden,
florlet berøres sjælen.
Drømmes minefelt …

101 tilsyneladende enkle konstruktioner, fyldt med stemninger, følelser, håb.

Det er sproglig ækvilibrisme ud over alle grænser.

tirsdag den 14. april 2020

I al korthed (Frederik Dessau, 2011)


♥♥♥♥♡♡
”I al korthed”, med undertitlen ”48 stykker”, er den første af Frederik Dessaus mange bøger, jeg har læst. Jeg faldt over den ved et tilfælde på eReolen, hvor den er omtalt som ”En essaysamling med refleksioner og erindring over livets små og store spørgsmål set i alderdommens perspektiv”. Frederik Dessau var født i 1927 og døde i 2019.

Jeg holder virkelig meget af hans lidt skødeløst afslappede og samtidig meget præcise og skarpe iagttagelser. Han er engageret i mange forskellige emner, forholder sig kritisk og engageret til dem, og kan komme med vidunderligt velformulerede og begavede synspunkter, ofte med humor.

Han er dejligt selvudslettede, og i forordet står bl.a. ”Jeg har med andre ord ikke meget at skulle have sagt. Jeg siger det alligevel.”, og det er da ikke til at stå for 😊

Hvad handler causerierne om?

Den daglige tur om Sortedamssøen, om at samtale med sig selv. Om søvn, og at få inspiration, mens man sover. Om at drømme. Om meningen med livet. Om at være barn. Osv.

Frederik Dessau kommer elegant fra det ene emne til det næste, det kan virke lidt tilfældigt, men det virker oftest som om, der er tænkt over sammenhængen. Fx kæden med Spøg og skæmt, Vitsen, Spøg til side og Den anden sandhed.

Frederik Dessau kan blive skarp på en måde, så man ikke er i tvivl om, hvad han mener, uden at opleve ham som docerende. Fx når han i Frihed til hvad? skriver om ytringsfrihedens grænser. Og i Den ordentlige uorden om kultur.

Der er også gode synspunkter om at blive ældre og om døden, hvor han i Det gælder som at se skriver ”Den fred jeg får stillet i udsigt om død, ville jeg have mere glæde af i levende live.”

Meget apropos skriver han også om at læse: ”Hvad man skal læse, hvorfor og hvordan, skal ingen komme og fortælle os.”

Ros og ris læste jeg med særlig fornøjelse, det handler om anmeldelser, smagsdommere og karaktergivning, og det problematiske der kan ligge i, at dette snart sagt sker på alle områder.

Meget elegant slutter bogen med ”Nu mig for eksempel”, hvor Frederik Dessau humoristisk fortæller om, hvad han laver.

Det er en dejlig bog. Vedkommende, levende og inspirerende. Den er god til eftertanke og til at få forstand af.

Jeg har allerede lånt ”Hvor blev tiden af?” fra 1992, som bliver en af de næste bøger, jeg skal læse.

mandag den 13. april 2020

Bargums synder (Sofie Malmborg, 2020)


♥♥♥♡♡
Bogen er fiktion, men i omfattende grad baseret på historiske personer og virker godt researchet og er meget overbevisende skrevet. Titlens Bargum er Frederik Bargum, som blev født 1733 som søn af en lærredskræmmer. Han kommer i 1750 i lære i sin onkel Carl Gustmeyers tømmerhandel, og ved onklens død i 1759 stilles han over for to forslag af enken, Frederiks moster Catharina: at blive medejer af tømmerhandlen og at gifte sig med sin kusine Leonora. Han accepterer begge forslag.

Det er et godt afsæt for den ambitiøse, idérige og driftige Frederik. Han bliver bl.a. tobaksdirektør og via Guinesisk Kompagni dybt involveret i slavehandel.

Det en grundlæggende en meget spændende og fascinerende historie, som jeg slugte på en eftermiddag. Der er overbevisende skildringer af København og Åbenrå i sidste halvdel af 1700-tallet, der er fine beretninger fra rejser i Europa, og spændende beskrivelser af Frederiks store op- og nedture.

Vi får også et levende indblik i de store standsforskelle, bl.a. mellem Frederik, da han er på vej op, og hans to brødre. Bl.a. latrinære forhold, måltider og påklædning er beskrevet overbevisende.

Jeg kunne have ønsket mig, at der kom lidt mere kød på hovedpersonerne, for der er stof til en endnu større fortælling, bl.a. bliver Leonora en mærkeligt uforløst person i bogen.

Jeg kan godt forstå konstruktionen, hvor historien om Frederik og Leonora gradvis afdækkes, via deres ældste levende barn Rebecca, som sammen med sin bror blev efterladt i København, og intet kender til forældrenes skæbne. Men den virker lidt anstrengt, om end der er en god sidehistorie, hvor Rebecca arbejder for lægen Hess i Åbenrå.

Det er absolut en anbefalelsesværdig bog, en spændende debut, som jeg håber bliver afsæt for et succesfuldt forfatterskab.