onsdag den 6. januar 2021

Love Me Tonight (Rouben Mamoulian, 1932)

Maurice tager mål af Jeanette (Pre-Code)

♥♥♥♥♥♥

Jeg er kæmpestorfan af Rouben Mamoulian. Jeg genså Love Me Tonight i går, og blev blæst omkuld. Det er en forrygende film ud fra flere forskellige synsvinkler men først og sidst er det en tour de force af en mesterinstruktør, der i den grad behersker mediet.  Vi taler om en film fra 1932, som udnytter mediet på en måde, som mange kunne lære af i dag, og med en charmerende, velfortalt og velspillet historie er den bare til at elske!!!

Maurice Courtelin (Maurice Chevalier) er skrædder i Paris. Gilbert de Varèze (Charlie Ruggles) skylder ham en del penge, men kan ikke betale. Da Gilbert skylder mange andre penge arrangeres det, at Maurice skal tage til slottet, hvor Gilbert bor, for at opkræve pengene. På turen møder Maurice Jeanette (Jeanette MacDonald), som han straks forelsker sig i, men ikke gengældt.

Gilbert introducerer på slottet Maurice som baron Courtelin, og så kører spillet. I galleriet af personer indgår Gilberts onkel Duc d'Artelines (C. Aubrey Smith), dennes niece Valentine (Myrna Loy) og hans niece prinsesse Jeanette (MacDonald), som har være enke i tre år.

På et tidspunkt kritiserer Maurice familiens skrædder, som er ved at gøre en dragt klar til Jeanette, og overtager selv opgaven. Det afsløres herved at Maurice er skrædder, og han forlader slottet i unåde.

Jeanette kommer på bedre tanker, følger efter ham og de forenes til sidst.

Åbningsscenen: næsten tomme parisiske gader. Gradvis kommer der liv i byen, og trin for trin udvikles lyden af deres arbejde til noget symfonisk, som glider over i Maurice lejlighed, hvor han står op og syngende That's the Song of Paree mens han går på arbejde, får hilst på en masse mennesker, flirtet med en del piger, bliver mindet om at han skylder penge forskellige steder.

Hvis ikke nogen påstod at filmmusicalen først blev skabt senere, ville det være et godt bud at sige at dette var fødslen!

Isn't It Romantic? er et af de skønneste, mest formidable og velkomponerede forløb jeg har oplevet på film. Fra sangen startes i skrædderiet, via passageren i taxaen, togturen, soldaterne, den unge sigøjner, sigøjnerlejren og ender på slottet hos Jeanette, det er flydende og musikalsk og en genial instruktørs værk.

Hele historien er en forrygende flot helhed, som udover det allerede nævnte omfatter Maurices optræden til festen til hans ære I'm an Apache og den vidunderlige kærlighedssekvens (Love Me Tonight).

For ikke at tale om den uforlignelige udvikling af The Son of a Gun Is Nothing but a Tailor, fra Maurice fortæller Jeanette, at han er en skrædder, til alle på slottet ved det, og Maurice nærmest må snige sig ud af slottet, mens tjenerne foragteligt stikker næsen i sky.

Naturligvis ender alt godt, Jeanette følger efter Maurice i en sekvens der viser, at Eisenstein ikke har levet forgæves: krydsklipningen mellem lokomotivet og Jeanette på hesten er vidunderligt kitsch!!!

Love Me Tonight er så sprudlende, som da den blev skabt for over 88 år siden!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar