♥♥♥♥♥♡
Jeg læste Frederik Dessaus I al korthed for nylig, og fik lyst til at læse mere af ham. Jeg faldt for titlen Hvor blev tiden af?, og har læst den i e-bogsudgaven fra 2016, som kan lånes på eReolen.
Bogen beskriver tiden i otte kapitler.
- Hvad er klokken egentlig? Om tid, om ure, cyklisk tid, lineær tid, punkttid.
- En flod uden bredder. ”Opfindelsen af uret fik mennesket til at passe tiden, og vi blev slaver af den.” Om at få magt over tiden. Om de mærkelige begreber at tabe og vinde tid. Om evighed. Om at bruge tiden godt og rigtigt. Om at have god tid og dårlig tid. Om at styre tid. Oplevet tid. Kvindetid og mandetid.
- Ventetid. Om at vente på nogen og noget. Om at vente i digterkunsten. Om kedsomhed.
- Den travle tid. Nutid, fremtid, fortid. Ting tager tid. Om høvdingen Tuiavii fra Upulu, som undrer sig over papalagi’ens (den hvide mands) mærkelige forhold til tid, og slutter med ”Papalagi’en har ikke erkendt tidens sande betydning, han forstår den ikke, og derfor mishandler han den med sine brutale skikke.”
- Tidsbilleder. Om hvordan tiden ser ud, i konkrete billeder. Her ville jeg have ønsket, at de beskrevne værker var afbildet 😊 Om at fotografere øjeblikket. Om montagens princip. Om ørets oplevelse af tid.
- Den bedste tid. Om tidsbudget. Om hvordan vi bruger tiden. Om den bedste tid. Forelskelse, kærlighed, venskaber. Om kærlighed og tidens gang. Om at rejse i tiden. Om musikkens tid. Om forskelle i tidsopfattelse. Om nuet. Om at leve uden for tiden.
- Tiden der gik. Om livsaldre. Om tid og erindring, at historien eksisterer i kraft af den enkeltes følelsesladede erindring. Om at huske. Om at glemme. Om at hukommelsen svigter. Om at huske følelser. Om foranderlighed og gentagelse. Om livstilbageblikket. Om alderdommen.
- Tiden der kommer. Om døden. Om fornægtelse af døden. Et citat af Elisabeth Kübler-Ross: ”… kalder døden for nøglen til livets dør, og hun siger at det er ved at acceptere endeligheden i vores individuelle liv, vi finder styrke og mod til at afvise de forventninger og roller, som bliver os påtvunget, så vi kan lære at definere os selv i overensstemmelse med vores eget indre værdisystem, i stedet for at tilpasse os dét de andre forventer og forlanger af os.” Om håbet. Om optimisme og pessimisme.
Mere end én gang blev jeg lidt svimmel, når jeg reflekterede over noget af det skrevne. Tiden i mange facetter bliver mere nærværende, mere håndgribelig, men også endnu mere mange-facetteret.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der interesserer sig for begrebet tid 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar