Erindringer om Sherlock Holmes (Arthur Conan Doyle, 1894)

♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Memoirs of Sherlock Holmes. Jeg har læst den danske udgave fra 2014, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som fjerde bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Det er som i alle de foregående bind en fornøjelse at læse Svend Ranilds forord, og der er et skønt noteapparat for nørder. Sidney Pagets illustrationer fra de oprindelige udgivelser i The Strand Magazine 1892-1893 er pragtfulde og en nydelse.

Erindringer om Sherlock Holmes indeholder det, der fra Conan Doyles side var tænkt som de sidste 12 noveller om Sherlock Holmes.

Det er tolv vidunderlige noveller, hvoraf jeg anser flere af dem for at være de allerbedste af hans i alt 56 noveller om verdens bedste detektiv.

• Silver Blaze – om væddeløbshest, der forsvinder kort før et vigtigt løb

• Papæsken – om to afskårne ører, der sendes til den forkerte kvinde
• Det gule ansigt – om et ægteskab, hvor hun har en hemmelighed i sine amerikanske fortid
• Børsmæglerens kontorist – om en arbejdsløs kontorist, som får et tilbud, der er for godt til at være sandt
• ”Gloria Scott”, Sherlock Holmes allerførste sag, hvor en tragedie i fortiden på rigtig Doylesk vis kaster tunge skygger over nutiden
• Musgrave-ritualet – om et sært ritual, som dækker over en enestående kongelig skat
• Reigate-mysteriet – hvor Sherlock Holmes bruger sin grafologiske viden til at afdække et mord
• Den krogede mand – hvor en et forræderi mange år tilbage i tiden afdækkes, og hvor et desmerdyr indgår
• Den fastboende patient – hvor en læge får sin karriere hjulpet i gang af en fast patient, med en fordækt fortid
• Den græske tolk – hvor Sherlocks bror Mycroft introducerer ham for en afpresningssag, som involverer nogle grækere
• Flådetraktaten – hvor bortkomsten af et vigtigt dokument er ved at koste en medarbejder i udenrigsministeriet sin stilling og anseelse

• Den sidste opgave – hvor Sherlock Holmes møder sin intellektuelle ligemand i den kriminelle professor Moriarty, forbrydelsens Napoleon. De mødes i en holmgang ved Reichenbach-vandfaldet, illustreret som vist, og dette skulle være afskeden med Sherlock Holmes. Sådan kom det heldigvis ikke til at gå …

Ligesom i Sherlock Holmes’ eventyr er det vidt forskellige fortællinger, flere med potentiale til mere end noveller, de er meget koncentrerede og stramt disponeret.

Sherlock får vist en række nye sider af sin personlighed, og må erkende at han kan tage fuldstændig fejl, som det er tilfældet i Det gule ansigt.

Nye personer introduceres og specielt mødet med Mycroft er fantastisk og med potentiale til noget meget større, ligesom vi dårligt når at møde professor Moriarty, før det hele er forbi.

Jeg sætter denne samling ligeså højt som Sherlock Holmes’ eventyr, det er pragtfuld og underfundig underholdning.