lørdag den 23. maj 2020

Et lille liv (Hanya Yanagihara, 2015)


♥♥♥♥♥♥
Originaltitel: A Little Life. Jeg har læst den danske udgave fra 2016, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt og udgivet af Politikens Forlag 2016 (eBog).

Et lille liv er en monumental roman om venskabet mellem de fire mænd Jude, JB, Willem og Malcolm, som følges fra de er først i 20’erne til op i 50’erne. De kender hinanden fra college og skal i gang med deres karrierer indenfor henholdsvis jura, kunst, skuespil og arkitektur.

Romanen begynder hurtigt at fokusere på titlens Lille liv, forældreløse Jude, med en fortid, som han ikke vil dele med nogen. I den flot komponerede roman – jeg tøver ikke mede at betegne den virtuos - udvikles de fire venners indbyrdes relationer, de gør karriere, Judes fortid afdækkes lag for lag, skræmmende og ubønhørligt.

Hanya Yanagihara skriver vanvittigt godt, intelligent og med en fantastisk indlevelsesevne. Det kan lyde banalt at skrive, at hele følelsesregistret kommer i spil, men det er sandheden … jeg har grinet, grædt af glæde, grædt af sorg og mange gange ønsket jeg kunne gribe ind, for der sker meget, som er næsten ubærligt. Det er mennesker, som man kommer dybt ind under huden af, venskaber der udvikles til kærlighed, venskaber der ikke holder, følelser så store, at de ikke er til at rumme.

Og midt i det hele stakkels Jude, med er brillant karriere, men det meste af tiden med et lille, trist liv, et ikke-eksisterende selvværd og traumer, der aldrig forsvinder.

Et lille liv er en tour de force af Hanya Yanagihara, en formidabel roman.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar