Bjørnen Paddington (Michael Bond, 1958)

♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: A Bear Called Paddington. Jeg har læst den danske udgave fra 1983, oversat af Bengt Janus og udgivet af Lindhardt og Ringhof.

Bogen er en gave fra Mia Rasmussen, jeg fik den 14. juli 2018, og det kan man læse om i dette blogindlæg.

Den korte forhistorie er, at vi skulle have købe en Norwich terrier, opdrætteren Lizzie Bauder fik at vide, at han skulle hedde Lille Bjørn, og han kom derfor i stambogen til at hedde Wessex Paddington. Da jeg skulle finde musik til vores HTM2-nummer fik Anita Jakobsson en fantastisk idé, som man læse om i Paddington. Ærligt talt havde jeg ikke noget forhold til bjørnen Paddington inden, men det har jeg fået siden 😊

Jeg læste det meste af bogen højt for Kirsten den sommer, den er perfekt til oplæsning, og jeg har naturligvis også bare læst den.

På Michael Bond kan man læse hans egen beskrivelse af starten på eventyret: "I bought a small toy bear on Christmas Eve 1956. I saw it left on a shelf in a London store and felt sorry for it. I took it home as a present for my wife Brenda and named it Paddington as we were living near Paddington Station at the time. I wrote some stories about the bear, more for fun than with the idea of having them published. After ten days I found that I had a book on my hands."

Bjørnen Paddington er starten på det hele. Tante Lucy har sendt bjørnen fra det mørkeste Peru til London, han sidder på Paddington Station, og hr. og fru Brown finder ham, tager sig af ham og giver ham navnet Paddington.

Paddington er en klog, ihærdig, udforskende, elskelig, charmerende og alt mulig andet bjørn. Han kommer uforvarende i en masse situationer, der placerer ham meget synligt i begivenhedernes centrum, og på forunderlig vis kommer der altid noget godt ud af det 😊 Hvad enten han får oversvømmet badeværelset i forbindelse med et bad, sat en undergrundsstation på den anden ende ved at stoppe en rullende trappe, får sat en opblæst ekspedient på plads da han skal købe tøj, laver en forestilling i et udstillingsvindue og bliver en lovprist af indehaveren, uforvarende laver et fantastisk maleri og vinder en konkurrence, redder en teaterforestilling ved at træde til som sufflør, driver til havs i en plasticspand og bliver reddet eller er stjerne som tryllekunstner ved den første af sine to årlige fødselsdage.

Det er så indtagende skrevet, med masser af finurlige detaljer og masser af humor.

Man kan ikke undgå at komme til knuselske den lille bjørn.