♥♥♥♥♥♥
Originaltitel: The Lady in the Lake. Jeg har læst den danske udgave fra 2013, oversat af Ib Christiansen og udgivet af People’s Press 2013 (eBog).
Det er mange år siden jeg har læst noget af Raymond Chandler (1888-1959). Jeg så Howards Hawks The Big Sleep (1946), en filmatisering af Raymond Chandlers første detektivroman med samme titel (1939) med Philip Marlowe som privatdetektiv. Den udødelige filmatisering med Humphrey Bogart som inkarnationen af Philip Marlowe i vidunderligt samspil med Lauren Bacall som Vivian Rutledge. Jeg fik lyst til at læse bogen. Og jeg læste de fleste af Raymond Chandlers syv romaner dengang.
Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg ikke kan huske, om jeg læste Kvinden i søen, men den skade er nu gjort god igen!
Philip Marlowe hyres af parfumefabrikanten Derace Kingsley til at opspore sin forsvundne hustru Crystal, som muligvis er stukket af med sin elsker Chris Lavery. Kapitel for kapitel af afdækkes et spændende galleri af personer, som er eller bliver spundet sammen i et sindrigt edderkoppespind i et plot, som man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på. Tilsyneladende blindgyder er det ikke, og intet er så tilfældigt, som det umiddelbart kan synes.
Intet og ingen er, hvad de giver sig ud for. Den første døde – titlens kvinde i søen – har begået selvmord eller er myrdet. Motiver dukker op og udvikler sig. Uskyldige relationer viser sig at være mere komplekse end som så. Marlowe færdes hjemmevant i alle miljøer, er en mester i at aflæse sine medmennesker, og så alligevel ikke altid.
Chandler er en mester i kort og præcist at sætte scenerne, beskrive interiør og eksteriør og karakterisere personer, så det hele står lyslevende for en.
Philip Marlowe er måske den eneste helt hæderlige person i det mørke univers, som udrulles i romanen. Skarp og præcis i replikken, tingene bliver ikke pakket ind (medmindre der er god grund til det), han er hårdkogt, i stand til at give og tage både verbalt og fysisk; han kan være på kanten af loven, men det er altid ud fra reelle hensigter. Han ryger og drikker for meget, som rigtigt mange i bogen gør, men hans søgen efter forklaringer, efter at få alle stumperne til at passe sammen, gør, at han kan afdække hele det rådne sammensurium, som historien består af, og komme ud med integriteten i behold.
Raymond Chandler er (sammen med bl.a. Dashiell Hammett) en mester indenfor den hårdkogte stil indenfor detektivromanen, hvor det at sætte scenen, skabe stemningen, udvikle forløbet gennem vittige, skarpe og velturnerede dialoger, vægter næsten endnu mere end selve det at opklare sagen.
Kvinden i søen er sprogligt en nydelse, karaktertegningen eminent, og plottet sindrigt, ikke let at gennemskue og vildt spændende, som det hører sig til i en rigtig detektivroman 😊
Raymond Chandler er ikke for ingenting en af mine yndlingsforfattere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar