Naniwa erejî (Osaka Elegy) (Kenji Mizoguchi, 1936)

(http://en.wikipedia.org/wiki/File:Naniwa_erejii_poster.jpg)

♥♥♥♥♡♡
Den unge Ayako Murai (Isuzu Yamada) arbejder som omstillingsdame i et medicinalfirma i Osaka, og er forelsket i Nishimura (Kensaku Hara). Hendes nu arbejdsløse far har begået underslæb og for at forhindre at han bliver meldt til politiet bliver Ayako en af direktørerne Asais (Yoko Umemura) elskerinde. Siden bliver hun den anden direktør Fujinos (Eitaro Shindo) elskerinde, for at betale for sin brors afsluttende eksamen. Da hun afviser Fujino og ringer efter Nishimura og fortæller ham hvad hun har gjort og hvorfor bryder alt sammen: Fujino melder hende til politiet, Nishimura afviser hende, og selv om politiet frafalder sigtelserne mod hende afvises hun af faderen, broderen og lillesøsteren, og forlader hjemmet.

Sammen med Gion no shimai (Sisters of the Gion) også fra 1936 blev Naniwa erejî et gennembrud for Mizoguchi og både en kritisk og publikumsmæssig succes. Det var den første af et langt og succesrigt samarbejde med manuskriptforfatteren Yoshikata Yoda de næste 20 år.

Ayako introduceres som en stærk kvinde: I familien er det hende der hiver faderen modspil, når han sidder og jamrer over de penge, han skylder; på arbejde er hun omstillingsdame, men har føling med firmaet og er i kontrol. Men hendes deroute begynder, da hun påtager sig ansvaret for at redde de slappe mænd: faderen, der ikke selv vil eller kan skaffe pengene, og broderen, der mener faderen skal skaffe pengene, så han kan afslutte sine studier. Som prostitueret skaffer hun pengene, og ”redder” mændene, som gerne tager imod hendes hjælp – men samtidig forstøder hende. Set i tilbageblik et helt klassisk og centralt tema hos Mizoguchi.

Filmens mænd er alle svage:

• Faderen
• Broderen Hiroshi (Shinpachiro Asaka) - som forventer at faderen skaffer skolepengene
• Asai – som på hjemmefronten totalt domineres af sin kone
• Dr. Yoko (Kunio Tamura), som bl.a. gennem en banal fejltagelse får afsløret et af de uægteskabelige forhold
• Nishimura – som er mere bekymret for sit job end for Ayako

Ayako er stærkere end mændene, men ender alligevel som den store taber, fordi hun presset af omgivelsernes og sine egne forventninger påtager sig et ansvar, som slet ikke står mål med indsatsen. Faderen mister firmaets penge, hun mister sin ære og muligheden for en fremtid med indhold. I bund og grund har hun intet valg.

Slutbilledet, hvor Ayako i nærbillede stirrer ind i kameraet er overvældende og dramatisk, og demonstrerer hendes isolation på uafrystelig vis.