La fille de l’eau (Jean Renoir, 1925)

♥♥♡♡♡♡
Virginies (Catherine Hessling) far, som ejer en pram med sin bror Jef (Pierre Lestringuez), dør og den onde Jef drikker arven op og sætter prammen til salg. Virginie flygter efter at Jef har forsøgt at voldtage hende. Hun slutter sig til en ung sigøjner (Maurice Touzé) og hans mor, og hjælper med at stjæle. De lægger sig ud med en lokal, rig bonde Justin (Pierre Champagne), og efter at deres vogn er brændt ned er Virginie igen alene og overnatter i det fri. Georges (Harold Levingston), søn af en lokal rigmand, bringer hende mad. Virginie får voldsom feber under et uvejr og George bringer hende til et nærliggende ægtepar, som tager sig af hende. Jef dukker op igen og truer med at ødelægge Virginies og Georges spirende kærlighed, men efter en slåskamp ender alt lykkeligt.

La fille de l’eau er selvfølgelig interessant alene fordi det er Renoirs filmdebut. Men den har absolut andre kvaliteter end kuriositetens. Filmen er en blanding af forskellige stilarter: næsten dokumentarisk beskrivelse af livet på båden, værtshuset og brandslukningen. Melodramatiske beskrivelser af den onde Jef overfor den unge og naive Virginie. Surrealistiske mareridtsscener (Virginies hallucinationer). Komiske islæt (Virginie der får en sæk kartofler i hovedet).

Plottet udvikles ganske urealistisk, nogle gange er det helt eventyragtigt med Virginie som går så meget ondt igennem, men næsten bogstaveligt talt reddes af ridderen på den hvide hest.

Karaktertegningen er meget rudimentær, og der er ikke de store nuancer i de forskellige karakterer.
Men alligevel fungerer filmen. Der er et godt flow i handlingen, specielt i første halvdel af filmen, der er elementær spænding og den er flot fotograferet. Og så er der scener der virkelig brænder sig fast, ikke mindst afbrændingen af sigøjnernes vogn, hvor klippene mellem bøndernes sammenbidte ansigter og Virginies skræmte ansigt er meget effektfulde; og så en fantasifuld mareridtsscene, hvor Virginie ligger under et træ i et voldsomt stormvejr, og i febervildelse genoplever en række af rædslerne tidligere i filmen.

Absolut en værdig debut på en fantastisk karriere.