Scarface (Howard Hawks, 1932)

♥♥♥♥♥♡

Johnny, Tony og Poppy, Tony er let at læse :-)

Scarface er så meget pre-code at den selv i samtiden havde store problemer med at blive udsendt, og der blev bl.a. udarbejdet en alternativ slutning, hvor Scarface bliver hængt, og titlen fik tilføjelsen The Shame of a Nation. 

Blandt meget pre-code er utallige drab for åbent kamera, et åbenlyst incestuøst forhold mellem Scarface og hans søster, masser af let påklædte damer, spiritus flyder i en lind strøm, vold og skyderi er argumenter, der tæller, og indimellem kan man godt få det indtryk, at titelpersonen, som er totalt psykopat, og som ikke engang hans mor eller søster holder af, forherliges.

Historien kort: Chicago i 1920’erne, ølsalget styres af kriminelle på hhv. North Side og South Side. South Side styres af Big, som Tony aka Scarface (Paul Muni) dræber i filmens start efter ønske fra Johnny (Osgood Perkins), som overtager South Side, med Tony og hans højre hånd Guino (George Raft) som de udførende. Tony ignorer Johnnys ordrer om ikke at bevæge sig ind på North Side og en veritabel krig går i gang, som Tony går sejrrigt ud af, selv Johnnys kæreste Poppy (Karen Morley) overtager han. Tony dræber Johnny, som forgæves har forsøgt at likvidere Tony. Mens Tony og Poppy er bortrejst gifter Guino sig med Tonys søster Cesca (Ann Dvorak). Da Tony vender tilbage, skyder han Guino, og forskanser sig i sin lejlighed, hvor Cesca dukker op. Politiet omringer bygningen, Cesca bliver dræbt, Tony anholdt og skudt under forsøg på flugt.

Scarface er først og fremmest bragende velfortalt, visuelt imponerende og Paul Muni er formidabel i titelrollen. Historien afbalancerer glamouriseringen af gangsterne i forhold i forhold til politiet og pressen, og portrættet af Tony er på ingen måde glorificerende. Når han er pænest, kan han næsten virke normal, men farligheden og det ukontrollerbare ligger lige under overfladen, og lige fra starten er det tydeligt, at han kun har et mål at komme til at styre det hele. Som der står på reklamen for Cook's Tours: "The World Is Yours".

Hans mor har for længst opgivet ham, og forsøger forgæves at redde Cesca fra at blive en del af hans verden. Tony er sygeligt jaloux på enhver mand, der interesserer sig det mindste for søsteren, og hans ageren da hun danser tæt med en anden (da han selv danser tæt med Poppy), er en jaloux elskers. Poppy er en bleg erstatning for Cesca, og uden egentlig at erkende det selv, er hun for ham bare et symbol på, at han har overtaget biksen fra Johnny.

Han kan virke charmerende, men er dødsensfarlig, og han skyr ingen midler for at nå til tops, han er et dumt svin. Som alligevel portrætteres med små forsonende træk. Men selv bag hans humor lurer ondskaben.

Cesca er meget interesseret i Guino, hvor er hans blik rettet?

Ann Dvorak er vidunderlig som hans søster, først den lille, næsten uskyldige pige, men hun vokser til en kvinde, som er bevidst om sin indflydelse på mænd. Og den vidunderlige scene, lige før Tony dræber Guino, viser hendes så lykkelig, som man kan blive. Hendes forvandling til sidst er blændende: fra den hævnende hustru, som alligevel ikke kan dræbe sin bror, fordi de er så meget en del af hinanden; og hendes foragt for ham, da hun ligger døende og opdager at han er bange, for alvor bange, fordi han nu er helt alene.

Du er min søster, du skal ikke interesse dig for andre mænd!

Det er en af filmens pointer, at Tony, uanset sin tilsyneladende storhed, kun er noget i kraft af andre. Drabet på Big, Guino står som backup. Der er altid en anden, og når der en sjælden gang ikke er, så går det galt. Da han slæber Cesca hjem fra festen, hvor hun danser med en anden, er han pludselig alene, da han skal videre derfra, og der sætter Johnny sit attentatforsøg ind.

Det er en imponerende film!