tirsdag den 9. februar 2021

The High Sign (Buster Keaton, Edward F. Cline, 1921)

♥♥♥♥♡♡
Mesterskytten og Storm P. opfindelsen

I perioden september1920 – marts 1923 skrev og instruerede Buster Keaton 21 kortfilm (two reelers) med sig selv i hovedrollen.

The High Sign er den første af disse, men blev først udsendt som den syvende, da Buster Keaton ikke var tilfreds med resultatet. Hvilket siger noget om hans meget høje standarder!

Buster, overskurken og The High Sign, som er skurkenes hemmelige signal

Buster spiller en dagdriver, der får job som mesterskytte i et skydetelt. Han hyres af de morderiske Blinking Buzzards til at slå en mand ihjel. Manden og hans datter hyrer Buster som mandens livvagt. Deres hus er fyldt med hemmelige udgange og faldlemme. Buster uskadeliggør alle skurke og vinder datterens hjerte.

Formatet, cirka 20 minutter, er perfekt for Buster Keaton. Der er masser af vidunderlige gags og masser af hittepåsomhed i filmen. Fx passagen hvor Buster konstruerer et Storm P.sk arrangement, så han skyder, træder på et bræt, løfter et kødben udenfor, en bundet hund springer op og klokken ringer, som om han har ramt med sit skud.

Et hus med mange muligheder

Højdepunktet er naturligvis det afsluttende forløb i det forunderlige huse, hvor en horde af forbrydere kommer til kort overfor Buster, som akrobatisk og i hæsblæsende tempo bevæger sig gennem den sindrige konstruktion, og vi i passager kan følge det flot koreograferede for løb fra sidelinjen.

Jeg fandt filmen på denne side The High Sign | Public Domain Movies, hvor der kan findes mange andre interessante film.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar