Up the River (John Ford, 1930)

♥♥♥♡♡♡

Jeg har bokssættet Ford at Fox, med 24 af John Fords film fra Fox. Der er en del af filmene, jeg ikke har set endnu, men nu skal der tages revanche 😊 

Up the River er bestemt en af John Fords mindre kendte værker, jeg kendte intet til den på forhånd, men det viste sig at være en meget interessant film. 

Én grund til at den er mindre kendt er nok, at den kun er overleveret i en ret dårlig kopi, med lidt huller i handling, lidt manglende dialog og lidt ridsede billeder.

Men selv i denne udgave er den seværdig, og ikke mindst burde den være kendt som debutspillefilm for både Spencer Tracey og Humphrey Bogart. 

St. Louis (Spencer Tracy) og Dannemora Dan (Warren Hymer) er venner og i fængsel. St. Louis har nærmest stjernestatus i fængslet og flygter som det passer ham. Steve Jordan (Humphrey Bogart) bliver indsat i samme fængsel, der har åbenbart været en episode, lige før han skulle til Kina og arbejde. Han arbejder i fængslet med at indskrive kvindelige fanger, og forelsker sig hovedkulds i Judy (Claire Luce), da hun ankommer. Hun har været involveret i noget svindel, udført af Frosby (Morgan Wallace). 

Der må ikke være kontakt mellem de mandlige og kvindelige fanger, men det lykkes alligevel at arrangere nogle samtaler mellem de to og det ender med at Steve frier til Judy og får hendes ja. Da Steve bliver løsladt, lover han at vente på Judy, og vender til sin velhavende mor i New England. Frosby er imidlertid fulgt efter ham, og truer med at afsløre, at Steve har været i fængsel (alle i byen tror han har været i Kina). Så Frosby fortsætter sin svindel, hvor han narrer folk til at investere deres penge i hans fupfirma. 

Steve skriver til Judy om situationen, hun taler med St. Louis og Dannemora, og under en forestilling i fængslet stikker de to af, for at komme Steve til undsætning. 

De introduceres som Steves venner, og sørger for at den desperate Steve ikke gør alvor af at dræbe Frosby; i stedet stjæler de moderens værdipapirer tilbage fra Frosby, og vender tilbage til fængslet, lige i rette tid til at komme med i den årlige baseballkamp mod et hold fra et andet fængsel, og - antydes det - føre holdet til sejr. 

Selvom det meste af filmen foregår i et fængsel, med en del hårdkogte kriminelle, er det primært en komedie. St. Louis fører sig frem som en verdensmand både i og udenfor fængslet. Selv fængselsdirektøren forsøger han at dupere med ønsket om en luksuscelle med udsigt. 

Han er sine venners ven, og hjælper som det naturligste af verden Steve (og dermed Judy), da han finder ud af at de virkelig elsker hinanden, og er indstillede på en ny start i tilværelsen. 

Spencer Tracy er i fin form i rollen, ikke en dårlig debut. 

Steve inkarneret af Humphrey Bogart er en figur med stort potentiale, og selvom han kun er nummer 4 på rollelisten, så fylder han næsten lige så meget som Spencer Tracey, der er filmens stjerne. Bogart er overbevisende som den pæne fyr, der uforvarende er kommet ud i noget kriminelt, man mærker glimtvis farligheden bag facaden, nogle scener i fængslet og da hans mor bliver offer for Frosbys svindel. 

Der er en herlig middagsscene hos Steves mor og søster, hvor Dannemora tager fusen fuldstændig på Steve og St. Louis med udsøgte manerer, og jeg ville ønske at man oplevede noget af det høstbal, som de alle de unge tager afsted til efter middagen, det har ikke været kedeligt. 

Kærlighedshistorien mellem Steve og Judy virker umiddelbart lidt tynd. Men det spinkle udgangspunkt udnyttes godt i filmen. Det er virkelig kærlighed ved første blik. Vi ser nogle samtaler arrangeret ved gitteret mellem den kvindelige og den mandlige afdeling af fængslets udendørs areal, hvor de kommer tæt på hinanden følelsesmæssigt uden at måtte se på hinanden endsige røre hinanden. Den smukke afskedsscene, da han bliver udskrevet, er vidunderlig. 

Og i øvrigt er Claire Luce vidunderlig og man kan undre sig over, at hun ikke kom med i flere film. Hun var en fremragende danser, og Fred Astaire ville have haft som partner i The Gay Divorcee (1934), men RKO insisterede på at bruge en af deres kontraktansatte … Ginger Rogers.

 

 Ellers vil jeg huske filmen for det meget menneskelige fængsel. Den forestilling, som bliver opført, må have kostet en del i prøvetimer og udstyr. Baseball-kampen er en kæmpeforestilling – og hvordan dukker en zebra op midt i den?! Direktørens unge datter bevæger sig frit rundt mellem de indsatte, som leger med hende.