La règle du jeu (Jean Renoir, 1939)

♥♥♥♥♥♥

Octave, André og Christine

La règle du jeu er en tragisk komedie, som udspilles i den franske overklasse lige før 2. verdenskrigs udbrud, med Marquis de la Chesnaye som det samlende punkt. 

Octave i uskyldig jagt efter Lisette

Overklassen lever ubekymret, har ingen økonomiske sorger, har overfladiske følelsesmæssige relationer og andre former for relationer, med mange uskrevne regler. Tjenestefolkene lever i en ganske anden verden, med deres egne regler. Reglerne for hvordan de to verdener interagerer, herskab og tjenestefolk, er kendt og følges. 

Problemerne opstår, når der er personer, som, ubevidst eller bevidst, forsøger at overskride disse grænser. 

 André Jurieux (Roland Toutain) foretager en flyvning over Atlanten, og hyldes i le Bourget, men han optræder ikke som den helt, han reelt er, og for åben mikrofon fortæller han, hvor skuffet han er. Han har udført bedriften for Christine, og hun er der ikke engang for at tage imod ham. Han modtages kun af sin ven Octave (Jean Renoir), som har kendt Christine (Nora Gregor), fra hun var barn. 

Hun er fra Wien, gift med franskmanden Robert (Marcel Dalio), Marquis de la Chesnaye. Robert har fra før ægteskabet Geneviève de Marras (Mila Parély) som elskerinde. 

Hvor er skoene? Bemærk dybdefokus

Hovedparten af filmen udspilles på Roberts gods La Coliniere, hvor der er arrangeret et ugelangt arrangement, med André som æresgæst. 

Der er mange nøglescener – hvis der er andet 😊 – i filmen, fx Roberts møde med krybskytten Marceau (Julien Carette), som siden bliver ansat som tjener og straks forelsker sig i Lisette (Paulette Dubost), Christines stuepige.

Fra kostumeballet

Der er den berømte jagt, arrangeret af Edouard Schumacher (Gaston Modot), som er skytte på godset og gift med Lisette. Med nedskydningen af fasaner og harer, som giver associationer til krig, og foregriber filmens afslutning. Og hvor Christine opdager, at Roberts forhold til Geneviève ikke er helt afsluttet. 

Og der er ikke mindst kostumeballet den sidste aften, hvor alt og alle kommer i spil. Det er et spil, det er fascinerende og virtuost fortalt, med en exceptionel anvendelse af dybdefokus, som anvendes til at få de mange lag i fortællingen vævet sammen og interagere. Naturligvis må det gå galt.

Drama i køkkenet

Der opstår en masse forviklinger. André og Christine planlægger at stikke af sammen, mens en bevæbnet Schumacher jagter Marceau og Lisette rundt blandt gæsterne, som tror det er en del af underholdningen. Octave, som til et punkt har hjulpet André, erklærer selv sin kærlighed til Christine, og så vil de stikke af sammen. 

Schumacher og Marceau, som begge er blevet fyret pga. deres opførsel under festen, ser Octave og Christine gå ind i orangeriet, men tror det er Lisette, da Christine har Lisettes overtøj på. Octave vil hente sit overtøj på slottet, hvor Lisette bønfalder ham om ikke at stikke af med Christine, fordi han ikke kan tilbyde hende det liv, hun ønsker. Octave erkender, at hun har ret, og fortæller Jurieux at Christine venter ham i orangeriet, låner ham sin frakke og sender ham afsted. Schumacher tror Octave vil stikke af med Lisette og skyder ham med koldt blod, blot for at finde ud af, at det er André, der var på vej til Christine. 

André kommer helt til kort i dette spil, og den tragiske udgang er uundgåelig. Han er oprigtigt forelsket i Christine, og det er måske gengældt, men tilskueren kan komme i tvivl, for hvad føler Christine egentlig, og vil hun virkelig flygte fra Robert? Fra starten i le Bourget agerer han, som om hun har svigtet ham; han forventer at hendes følelser er så stærke som hans. 

Hans død er et uheld, men det kunne lige så godt være planlagt. Vi véd, at det er en banal men skæbnesvanger misforståelse, men på slottet er ingen i tvivl: det Robert kalder en vådeskudsulykke, er en behændig måde at slippe af med en rival på. Sådan er spillets regler, hvis man forstår dem. 

Det er på overfladen en ganske enkel film, men der er så mange aspekter i den … sjov og alvor, det en komedie og en tragedie. 

Det er formidabel fortælling, fortalt med et kæmpeoverskud, nuanceret, empatisk og humoristisk. Der er ingen helte eller skurke, der er en masse spændende mennesker, og dem der klarer sig bedst, er dem der følger spillets regler.