Kongetro (Tobias Bukkehave, 2020)

♥♥♥♡♡♡
Kongetro: Loyal og trofast over for kongemagten (Den Danske Ordbog)

Kongetro er en spændingsroman, som udspilles i et internationalt miljø: En blodig prolog i Dubai. En begravelse og en hvervning i Danmark. En dramatisk efterforskning i Dubai. En flugt fra Dubai via Cypern til Berlin. Et slutspil i København. En epilog i Schweiz.

Hovedpersonen Tom Cortzen er søn af kontreadmiral Richard Cortzen og den russiske balletdanserinde Mariya. Han blev svigtet af sin far under en kritisk operation i Irak, og er kun vendt tilbage til Danmark for at deltage i faderens begravelse. Han bliver hvervet til at efterforske en iranske programmør Rhaman Khavaris død, vistnok mest fordi hans kæreste Julie Severin er dansk.

Rhaman har været hjernen bag noget software, som har potentiale til at forandre verden og er værd at myrde for …

Historien udvikler sig hurtigt og dramatisk og fra at være den, der jager, bliver Tom den, der er på flugt.

Det er en meget spændende historie, godt tænkt og i et hæsblæsende tempo. Der er temaer på internationalt niveau, på nationalt niveau og på personligt niveau.

Der er virkelig potentiale til noget stort i den fortælling.

Men jeg sidder tilbage med en underlig fornemmelse af noget uforløst.

Sprogligt er romanen noget haltende. Der er masser af udenlandske udtryk, forkortelser, slang, fremmedord, men det virker anstrengt, og bliver aldrig rigtigt flydende og naturligt. Der er et spændende persongalleri, men de er også uforløste og overfladisk beskrevet. Man kommer ikke under huden på dem, og forstår derfor ikke, hvorfor de handler som de gør. Det virker alt for konstrueret.

Men ret skal være ret: det er en fundament spændende historie, den er godt skruet sammen og bestemt ikke kedelig.

Baskerville-slægtens hund (Arthur Conan Doyle, 1902)

♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Hound of the Baskervilles. Jeg har læst den danske udgave fra 2014, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som femte bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Svend Ranild har skrevet et fint forord og der er gode noter. Sidney Pagets illustrationer fra de oprindelige udgivelser i The Strand Magazine 1901-1902 er herlige.

Baskerville-slægtens hund er den bedst disponerede af Conan Doyles fire romaner om verdens bedste detektiv, Sherlock Holmes.

Den starter brillant med en introduktion af Sherlock Holmes eminente deduktive emner. En gæst har ventet forgæves på ham dagen inden, og har glemt sin stok. Ud fra stokken kan dr. Watson, der som altid er fortælleren, og ikke mindst Sherlock Holmes udlede det mest utrolige om ejeren, en læge, venlig, uambitiøs, distræt, med en hund større end en terrier og mindre en mastiff. Naturligvis er det ualmindeligt præcist, og da han vender tilbage tager historien for alvor fat, idet stokkens ejer dr. James Mortimer kan fortælle en sær og skræmmende beretning om Baskerville-slægtens forbandelse, som kan føres tilbage til Hugo Baskerville i 1640’erne, og omfatter dramatisk død og en stor, diabolsk hund.

Vores tortælling udspilles i 1891, den seneste ejer af Baskerville Hall sir Charles Baskerville er død under mystiske omstændigheder og dr. Mortimer søger Sherlock Holmes råd. Næste dag kommer dr. Mortimer med arvingen til Baskerville Hall sir Henry Baskerville, og historien udvikler sig på spændende vis.

Sherlock Holmes er oppe imod en formidabel modstander, som indimellem driver gæk med ham, og ovenikøbet udgiver sig for ham, hvilket naturligvis kun øger Holmes incitament til at give sig i kast med den mystiske historie.

Dr. Watson følger med dr. Mortimer og Henry Baskerville til Baskerville Hall i Devonshire, et barskt og nøjsomt landskab med klippehuler, regnfuldt og tåget vejr og Grimpen Mose, som alt sammen spiler vigtige roller i historien. Egnen er meget tyndt befolket, og de få mennesker, som vi kommer tæt på, har alle deres særegenheder og hemmeligheder: Mr. og mrs. Barrymore, som passer godset, Jack og Beryl Stapleton, en naturforsker og hans søster, en undvegen dødsensfarlig straffefange, den stridbare mr. Frankland, som formøbler sin formue på sagsanlæg, og hans datter Laura Lyons, som faderen ikke vil have noget med at gøre.

I en betydelig del af historien er dr. Watson på egen hånd, og sender detaljerede rapporter til Holmes, som er optaget af andre, vigtige sager i London. På eminent vis afdækkes det ene lag efter det andet, brikker falder på plads bl.a. i den meget spændende sidehistorie om straffefangen, som meget elegant væves ind i hovedhistorien.

Helt grundlæggende er det meget spændende fortælling. Den er bygget op på en måde, så det er svært ikke at blive revet med, og hvert kapitel åbner for nye perspektiver; det er ikke svært at forstå, hvorfor den som føljeton har været umådeligt populær.

Der er et mylder af detaljer at holde rede på for Sherlock Holmes og selv han komme til kort indimellem, og hans eminente planlægning er lige ved at slå fejl.

En medrivende fortælling, flot og dramatisk fortalt og med alt det drama, man kan ønske sig. Og ja, den virker stadig i dag!

Den lange søvn (Raymond Chandler, 1939)

♥♥♥♥♥♥
Originaltitel: The Big Sleep. Jeg har læst den danske udgave fra 2013, oversat af Kurt Kreutzfeldt og udgivet af People’s Press 2013 (eBog).

”Hvor meget betyder det, hvor man ligger, når man først er død? I en beskidt samlebrønd eller i et mausoleum af marmor på toppen af en bakke. Man er død. Man sover den lange søvn, behøver ikke bekymre sig om den slags. Olie og vand betyder lige så meget for en som vind og luft. Man sover den lange søvn og tænker ikke på, hvor ækelt eller usselt man døde.”

Det kunne lyde som Shakespeare, men det er Chandler.

Det er fra slutningen af Den lange søvn, en vidunderlig roman med Philip Marlowe som hovedperson i en kulsort historie udspillet i Los Angeles og omegn.

Philip Marlowe bliver hyret af general Sternwood, som har modtaget et brev med tre veksler, som hans yngste datter Carmen, har underskrevet. Philip Marlowe involveres i et kompliceret væv af hændelser, som alle på en eller anden måde involverer Carmen og/eller hendes storesøster Vivian, begge meget smukke og begge meget depraverede, og ufrivilligt tæt forbundne med forskellige kriminelle typer.

I et dystert univers med en broget skare af små og større kriminelle færdes Philip Marlowe hjemmevant, med æresbegreber, som holder ham på den moralsk rigtige side af loven. Hans erfaring, hans nysgerrighed, hans pågåenhed, hans insisteren på at afdække sandheden, hans hårdslåenhed, hans rappe replikker, hans situationsfornemmelse osv. resulterer i en fascinerende tour de force en dystopisk verden.

Raymond Chandlers evne til at sætte scenen er uovertruffen: omgivelser, interiør, personer, beskrives og karakteriseres i et vidunderligt præcist og humoristisk sprog.

Philip Marlowe balancerer på en moralsk knivsæg, er lige ved at tippe over et par gange, men han er det faste moralske holdepunkt i en beskidt verden. En antihelt, som det er svært ikke at holde af og med.

Det er en ekstremt velskreven roman, en kompleks historie skruet eminent sammen, sproget er en nydelse og jeg elsker den bog.

Erindringer om Sherlock Holmes (Arthur Conan Doyle, 1894)

♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Memoirs of Sherlock Holmes. Jeg har læst den danske udgave fra 2014, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som fjerde bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Det er som i alle de foregående bind en fornøjelse at læse Svend Ranilds forord, og der er et skønt noteapparat for nørder. Sidney Pagets illustrationer fra de oprindelige udgivelser i The Strand Magazine 1892-1893 er pragtfulde og en nydelse.

Erindringer om Sherlock Holmes indeholder det, der fra Conan Doyles side var tænkt som de sidste 12 noveller om Sherlock Holmes.

Det er tolv vidunderlige noveller, hvoraf jeg anser flere af dem for at være de allerbedste af hans i alt 56 noveller om verdens bedste detektiv.

• Silver Blaze – om væddeløbshest, der forsvinder kort før et vigtigt løb

• Papæsken – om to afskårne ører, der sendes til den forkerte kvinde
• Det gule ansigt – om et ægteskab, hvor hun har en hemmelighed i sine amerikanske fortid
• Børsmæglerens kontorist – om en arbejdsløs kontorist, som får et tilbud, der er for godt til at være sandt
• ”Gloria Scott”, Sherlock Holmes allerførste sag, hvor en tragedie i fortiden på rigtig Doylesk vis kaster tunge skygger over nutiden
• Musgrave-ritualet – om et sært ritual, som dækker over en enestående kongelig skat
• Reigate-mysteriet – hvor Sherlock Holmes bruger sin grafologiske viden til at afdække et mord
• Den krogede mand – hvor en et forræderi mange år tilbage i tiden afdækkes, og hvor et desmerdyr indgår
• Den fastboende patient – hvor en læge får sin karriere hjulpet i gang af en fast patient, med en fordækt fortid
• Den græske tolk – hvor Sherlocks bror Mycroft introducerer ham for en afpresningssag, som involverer nogle grækere
• Flådetraktaten – hvor bortkomsten af et vigtigt dokument er ved at koste en medarbejder i udenrigsministeriet sin stilling og anseelse

• Den sidste opgave – hvor Sherlock Holmes møder sin intellektuelle ligemand i den kriminelle professor Moriarty, forbrydelsens Napoleon. De mødes i en holmgang ved Reichenbach-vandfaldet, illustreret som vist, og dette skulle være afskeden med Sherlock Holmes. Sådan kom det heldigvis ikke til at gå …

Ligesom i Sherlock Holmes’ eventyr er det vidt forskellige fortællinger, flere med potentiale til mere end noveller, de er meget koncentrerede og stramt disponeret.

Sherlock får vist en række nye sider af sin personlighed, og må erkende at han kan tage fuldstændig fejl, som det er tilfældet i Det gule ansigt.

Nye personer introduceres og specielt mødet med Mycroft er fantastisk og med potentiale til noget meget større, ligesom vi dårligt når at møde professor Moriarty, før det hele er forbi.

Jeg sætter denne samling ligeså højt som Sherlock Holmes’ eventyr, det er pragtfuld og underfundig underholdning.

Frederik Dessau: Hvor bliver tiden af? (1992)

♥♥♥♥♥♡
Jeg læste Frederik Dessaus I al korthed for nylig, og fik lyst til at læse mere af ham. Jeg faldt for titlen Hvor blev tiden af?, og har læst den i e-bogsudgaven fra 2016, som kan lånes på eReolen.

Bogen beskriver tiden i otte kapitler.

1. Hvad er klokken egentlig? Om tid, om ure, cyklisk tid, lineær tid, punkttid.
2. En flod uden bredder. ”Opfindelsen af uret fik mennesket til at passe tiden, og vi blev slaver af den.” Om at få magt over tiden. Om de mærkelige begreber at tabe og vinde tid. Om evighed. Om at bruge tiden godt og rigtigt. Om at have god tid og dårlig tid. Om at styre tid. Oplevet tid. Kvindetid og mandetid.
3. Ventetid. Om at vente på nogen og noget. Om at vente i digterkunsten. Om kedsomhed.
4. Den travle tid. Nutid, fremtid, fortid. Ting tager tid. Om høvdingen Tuiavii fra Upulu, som undrer sig over papalagi’ens (den hvide mands) mærkelige forhold til tid, og slutter med ”Papalagi’en har ikke erkendt tidens sande betydning, han forstår den ikke, og derfor mishandler han den med sine brutale skikke.”
5. Tidsbilleder. Om hvordan tiden ser ud, i konkrete billeder. Her ville jeg have ønsket, at de beskrevne værker var afbildet 😊 Om at fotografere øjeblikket. Om montagens princip. Om ørets oplevelse af tid.
6. Den bedste tid. Om tidsbudget. Om hvordan vi bruger tiden. Om den bedste tid. Forelskelse, kærlighed, venskaber. Om kærlighed og tidens gang. Om at rejse i tiden. Om musikkens tid. Om forskelle i tidsopfattelse. Om nuet. Om at leve uden for tiden.
7. Tiden der gik. Om livsaldre. Om tid og erindring, at historien eksisterer i kraft af den enkeltes følelsesladede erindring. Om at huske. Om at glemme. Om at hukommelsen svigter. Om at huske følelser. Om foranderlighed og gentagelse. Om livstilbageblikket. Om alderdommen.
8. Tiden der kommer. Om døden. Om fornægtelse af døden. Et citat af Elisabeth Kübler-Ross: ”… kalder døden for nøglen til livets dør, og hun siger at det er ved at acceptere endeligheden i vores individuelle liv, vi finder styrke og mod til at afvise de forventninger og roller, som bliver os påtvunget, så vi kan lære at definere os selv i overensstemmelse med vores eget indre værdisystem, i stedet for at tilpasse os dét de andre forventer og forlanger af os.” Om håbet. Om optimisme og pessimisme.

Alle har et forhold til tid, taler om tid, forholder sig til tid, har sine personlige oplevelser af og fornemmelser af tid. Frederik Dessau skriver om det fascinerende begreb tid i otte koncentrerede og fascinerende kapitler. Han har en omfattende viden, kan referere bredt, har gjort sig spændende overvejelser og kan formidle på en spændende og meget læseværdig måde om et kompliceret emne.

Mere end én gang blev jeg lidt svimmel, når jeg reflekterede over noget af det skrevne. Tiden i mange facetter bliver mere nærværende, mere håndgribelig, men også endnu mere mange-facetteret.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der interesserer sig for begrebet tid 😉

Sherlock Holmes’ eventyr (Arthur Conan Doyle, 1892)

♥♥♥♥♥♡
Originaltitel: The Adventures of Sherlock Holmes. Jeg har læst den danske udgave fra 2013, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof (eBog). Den er udsendt som tredje bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

Sherlock Holmes’ eventyr indeholder de første 12 noveller om Sherlock Holmes. Det er en sand stjerneparade af fantastiske eventyr og frydefuld læsning!!! Hvis man ikke har læst dem før, så kan man glæde sig, og hvis man har, så kan man glæde sig til at genopleve Sherlock Holmes i topform, og opleve en af hans få fiaskoer.

De tolv klassikere er:

• Skandale i Bøhmen – hvor han hjælper Wilhelm Gottsreich Sigismond von Ormstein, Storhertug af Kassel-Felstein og arvekonge af Bøhmen i en prekær sag, men bliver snydt af Kvinden.
• En sag om identitet – hvor Mary Sutherlands stedfar på tarvelig vis forhindrer at hun bliver gift, fordi han er afhængig af hendes penge.
• De rødhåredes forening – hvor et overordentlig snedigt bankkup bliver forpurret.
• Mysteriet i Boscombedalen – hvor fædrene synder i Australien kaster skygger over de unges lykke i England.
• De fem appelsinkerner – hvor fædrene adfærd i USA resulterer i at Ku Klux Klan er aktive i England.
• Manden med den skæve mund – hvor Neville St. Clair afsløres som veltjenende tigger.
• Den blå karfunkel – hvor en ædelsten ender i en gås’ kro.
• Det brogede bånd – hvor Helen Stoners stedfar på hensynsløs vis forsøger at beholde den afdøde kones penge.
• Ingeniørens tommelfinger – hvor hydraulikingeniør Victor Hatherley mister en tommelfinger på en tilsyneladende enkel og velbetalt opgave.
• Den adelige ungkarl – hvor Lord Robert St. Simon brud forlader ham umiddelbart efter at de er blevet gift.
• Berylkronen – hvor Alexander Holder fra bankierselskabet Holder & Stevenson foretager et udlån med pant i en uerstattelig skat, og er ved at miste ære, penge og søn.
• Blodbøgene – hvor Violet Hunter ansættes som guvernante på mærkelige betingelser.

Tolv fantastiske fortællinger. Vidt forskellige, hver især med stof til en længere historie, men fortalt i en stram, koncentreret stil, så novellens rammer kan holdes.

Det er vidt forskellige miljøer og temaer, det er langtfra alt det er kriminelt, det er bare umiddelbart mærkelige situationer, som virker uforklarlige eller uløselige, men naturligvis kan gennemskues og forklares af Sherlock Holmes.

Detailrigdommen, personkarakteristikken, originaliteten, humoren, dramatikken, de enkle og dog fantastiske følgeslutninger - det er bare så velskrevet og medrivende.

Det er ren nydelse af læse Sherlock Holmes’ eventyr.

De fires tegn (Arthur Conan Doyle, 1890)

♥♥♥♥♡♡
Originaltitel: The Sign of the Four. Jeg har læst den danske udgave fra 2012, oversat af Mette Wigh Tvermoes og udgivet af Rosenkilde & Bahnhof 2012 (eBog). Den er udsendt som andet bind af ni i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave.

De fires tegn er den anden roman om Sherlock Holmes, efterfølger til debuten i Et studie i rødt.

Miss Morstan henvender sig til Sherlock Holmes med en meget speciel sag. Hendes far forsvandt 10 år tidligere, de seneste seks år har hun hvert år modtaget en kostbar perle med posten uden nærmere forklaring. Og nu er hun blev inviteret til et møde, og hun må medbringe to ledsagere, som bliver Sherlock Holmes og dr. Watson.

Det bliver indledningen til en spændende historie med masser af melodramatiske og spektakulære elementer som omfatter mord, oprør, krige, en forsvunden, kostbar skat, en uhyggelig mand med træben, en vildmand med dødelige giftpile, hemmelige broderskaber, sedler og mærkelige kort, natlige køreture og dramatiske sejlture, sporarbejde med en fantastisk sporhund osv. Der er dramatik og ramasjang for alle pengene, og det fungerer.

Der er også et romantisk islæt: Dr. Watson forelsker sig dybt i miss Morstan, og heldigvis gengældes hans følelser, og bogen slutter med at han kan fortælle Holmes, at hun har accepteret hans frieri. Holmes vil ikke lykønske ham, selvom han synes hun er en af de mest charmerende unge damer, han nogensinde har mødt. ”Men kærlighed har med følelser at gøre, står i modsætning til den sande, kolde fornuft, som jeg sætter over alt andet. Jeg ville aldrig selv gifte mig, for det ville kunne skade min dømmekraft.” Så er det sat på plads 😉

Som i Et studie i rødt er den første del af bogen en beskrivelse af selve forbrydelsen og Sherlock Holmes opklaring af den og pågribelsen af morderen. Igen kan Sherlock Holmes på imponerende vis læse de mindste spor og sætte dem sammen til en meningsfyldt helhed, så alt det omgivelserne opfatter som tilfældige hændelser og usammenhængende ledetråde bliver til én, sammenhængende fortælling, der forklarer alt.

Derefter får vi forhistorien, baggrunden for forbrydelsen, som denne gang ligger i Indien, hvor oprør og krige resulterer i, at en kostbar skat bliver skjult af fire sammensvorne (de fires tegn) og ender med at blive omdrejningspunktet i det videre forløb. Igen er hævnen drivkraften over dem alle.

Det er en meget kulørt historie i forhold til Et studie i rødt. Sherlock Holmes bliver udfordret på mere raffineret vis, og der er væsentligt mere kød på historien.

Den er spændende og læseværdig roman, og detektivarbejdet underholdende så det batter, på trods af følgeslutninger, som indimellem er komiske eller fordomsfulde.