Frederik Dessau: Hvor bliver tiden af? (1992)

♥♥♥♥♥♡
Jeg læste Frederik Dessaus I al korthed for nylig, og fik lyst til at læse mere af ham. Jeg faldt for titlen Hvor blev tiden af?, og har læst den i e-bogsudgaven fra 2016, som kan lånes på eReolen.

Bogen beskriver tiden i otte kapitler.

1. Hvad er klokken egentlig? Om tid, om ure, cyklisk tid, lineær tid, punkttid.
2. En flod uden bredder. ”Opfindelsen af uret fik mennesket til at passe tiden, og vi blev slaver af den.” Om at få magt over tiden. Om de mærkelige begreber at tabe og vinde tid. Om evighed. Om at bruge tiden godt og rigtigt. Om at have god tid og dårlig tid. Om at styre tid. Oplevet tid. Kvindetid og mandetid.
3. Ventetid. Om at vente på nogen og noget. Om at vente i digterkunsten. Om kedsomhed.
4. Den travle tid. Nutid, fremtid, fortid. Ting tager tid. Om høvdingen Tuiavii fra Upulu, som undrer sig over papalagi’ens (den hvide mands) mærkelige forhold til tid, og slutter med ”Papalagi’en har ikke erkendt tidens sande betydning, han forstår den ikke, og derfor mishandler han den med sine brutale skikke.”
5. Tidsbilleder. Om hvordan tiden ser ud, i konkrete billeder. Her ville jeg have ønsket, at de beskrevne værker var afbildet 😊 Om at fotografere øjeblikket. Om montagens princip. Om ørets oplevelse af tid.
6. Den bedste tid. Om tidsbudget. Om hvordan vi bruger tiden. Om den bedste tid. Forelskelse, kærlighed, venskaber. Om kærlighed og tidens gang. Om at rejse i tiden. Om musikkens tid. Om forskelle i tidsopfattelse. Om nuet. Om at leve uden for tiden.
7. Tiden der gik. Om livsaldre. Om tid og erindring, at historien eksisterer i kraft af den enkeltes følelsesladede erindring. Om at huske. Om at glemme. Om at hukommelsen svigter. Om at huske følelser. Om foranderlighed og gentagelse. Om livstilbageblikket. Om alderdommen.
8. Tiden der kommer. Om døden. Om fornægtelse af døden. Et citat af Elisabeth Kübler-Ross: ”… kalder døden for nøglen til livets dør, og hun siger at det er ved at acceptere endeligheden i vores individuelle liv, vi finder styrke og mod til at afvise de forventninger og roller, som bliver os påtvunget, så vi kan lære at definere os selv i overensstemmelse med vores eget indre værdisystem, i stedet for at tilpasse os dét de andre forventer og forlanger af os.” Om håbet. Om optimisme og pessimisme.

Alle har et forhold til tid, taler om tid, forholder sig til tid, har sine personlige oplevelser af og fornemmelser af tid. Frederik Dessau skriver om det fascinerende begreb tid i otte koncentrerede og fascinerende kapitler. Han har en omfattende viden, kan referere bredt, har gjort sig spændende overvejelser og kan formidle på en spændende og meget læseværdig måde om et kompliceret emne.

Mere end én gang blev jeg lidt svimmel, når jeg reflekterede over noget af det skrevne. Tiden i mange facetter bliver mere nærværende, mere håndgribelig, men også endnu mere mange-facetteret.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der interesserer sig for begrebet tid 😉

I al korthed (Frederik Dessau, 2011)

♥♥♥♥♡♡
”I al korthed”, med undertitlen ”48 stykker”, er den første af Frederik Dessaus mange bøger, jeg har læst. Jeg faldt over den ved et tilfælde på eReolen, hvor den er omtalt som ”En essaysamling med refleksioner og erindring over livets små og store spørgsmål set i alderdommens perspektiv”. Frederik Dessau var født i 1927 og døde i 2019.

Jeg holder virkelig meget af hans lidt skødeløst afslappede og samtidig meget præcise og skarpe iagttagelser. Han er engageret i mange forskellige emner, forholder sig kritisk og engageret til dem, og kan komme med vidunderligt velformulerede og begavede synspunkter, ofte med humor.

Han er dejligt selvudslettede, og i forordet står bl.a. ”Jeg har med andre ord ikke meget at skulle have sagt. Jeg siger det alligevel.”, og det er da ikke til at stå for 😊

Hvad handler causerierne om?

Den daglige tur om Sortedamssøen, om at samtale med sig selv. Om søvn, og at få inspiration, mens man sover. Om at drømme. Om meningen med livet. Om at være barn. Osv.

Frederik Dessau kommer elegant fra det ene emne til det næste, det kan virke lidt tilfældigt, men det virker oftest som om, der er tænkt over sammenhængen. Fx kæden med Spøg og skæmt, Vitsen, Spøg til side og Den anden sandhed.

Frederik Dessau kan blive skarp på en måde, så man ikke er i tvivl om, hvad han mener, uden at opleve ham som docerende. Fx når han i Frihed til hvad? skriver om ytringsfrihedens grænser. Og i Den ordentlige uorden om kultur.

Der er også gode synspunkter om at blive ældre og om døden, hvor han i Det gælder som at se skriver ”Den fred jeg får stillet i udsigt om død, ville jeg have mere glæde af i levende live.”

Meget apropos skriver han også om at læse: ”Hvad man skal læse, hvorfor og hvordan, skal ingen komme og fortælle os.”

Ros og ris læste jeg med særlig fornøjelse, det handler om anmeldelser, smagsdommere og karaktergivning, og det problematiske der kan ligge i, at dette snart sagt sker på alle områder.

Meget elegant slutter bogen med ”Nu mig for eksempel”, hvor Frederik Dessau humoristisk fortæller om, hvad han laver.

Det er en dejlig bog. Vedkommende, levende og inspirerende. Den er god til eftertanke og til at få forstand af.

Jeg har allerede lånt ”Hvor blev tiden af?” fra 1992, som bliver en af de næste bøger, jeg skal læse.