Glorifying the American Girl (John W. Harkrider & Millard Webb, 1929)

♥♥♥♡♡♡

Gloria og Buddy

Jeg så filmen i en 94 minutters udgave fra Grapevinevideo i sort/hvid, der er afsnit som findes i farve, de kan findes i versioner på YouTube. 

Gloria på arbejde

Som selvstændig film er Glorifying the American Girl ikke mindeværdig, men den er bestemt interessant! 

Buddy og Barbara

Handlingen kort: Gloria (Mary Eaton) arbejder som sanger i nodesagsdelen af et stormagasin, akkompagneret af sin barndomskæreste Buddy (Edward Crandall), som Barbara (Gloria Shea) også er lun på. Gloria drømmer om at optræde i Ziegfeld Follies. På en firmaskovtur møder hun vaudevillekunstneren Dan (Dan Healy), som ser hendes talent og får hende med til New York. Miller vil gerne have sex med Gloria, hun vil kun gøre karriere og afviser ham. 

Hendes talent er åbenlyst, og før agenter for Ziegfeld når at få kontrakt med hende indgår hun og Miller en 5-års 50-50 aftale. Buddy kommer til New York med Barbara, for at besøge Gloria, og mens Gloria og Buddy kører væk i en taxa, bliver hun kørt ned og kommer slemt til skade. I filmens sidste tredje del ser vi udsnit af et Ziegfeld show, hvor Gloria gør en fantastisk debut. Buddy og Barbara, som nu er er par, glæder sig over hendes succes. Gloria erkender, at det er berømmelsens pris at miste ham. 

Der er en autenticitet over filmens første del, som gør den ganske seværdig. Arbejdet i afdelingen, hvor der sælges noder, firmaskovturen, det oser af ægthed. Ankomsten til New York og bl.a. fotosekvenser fra en taxa, er spændende. Men historien og måden den er fortalt på er der ikke meget mindeværdigt over.

Tableau fra afslutningen

Den sidste tredjedel af filmen er en gengivelse af autentiske optrædender fra Ziegfeld Follies. 

Der er som indledning et afsnit, hvor vi ser en masse notabiliteter komme til showet, bl.a. Florenz Ziegfeld, Irving Berlin og Adolph Zukor. 

Derefter sang- og dansenumre, en sketch og nogle tableauer. Rudy Vallee synger “I’m Just a Vagabond Lover”, Helen Morgan, siddende på et flygel, synger “What Wouldn’t I Do for That Man?” og der er en lang legendarisk sketch med Eddie Cantor, som sælger i en herreekviperingsforretning, meget lang og meget umorsom. 

Filmen er interessant for sine autentiske billeder af New York 1929, dokumentation af nogle Ziegfeld Follies numre, og en flot præstation af Mary Eaton, hvis karriere efter denne film var i frit fald.